Titel: Selen
Adresse: http://www.webdoktorportal.dk/index.php?id=718


Selen

Clausen, Jørgen, professor, dr. med.

1. Generelt om selen

Selen er et grundstof, som meget ligner svovl; selen iltes dog meget lettere end svovl. Det fungerer i stofskiftereaktioner, der omsætter forharskede fedtstoffer og brintoverilte.

Selen forekommer i en række letopløselige salte, som f.eks. natrium selenit og selenat svarende til sulfit og sulfater for de tilsvarende svovlforbindelsers vedkommende.

Mængden af disse forbindelser varierer meget over jordkloden, da de er vandopløselige. Således udvaskes de let med regnen, hvorfor områder, som ikke i mange millioner år har været oversvømmet af havet, som har megen regn eller som ikke indeholder selenholdige mineraler i jordbunden, er fattige på selen. Planterne i disse områder bliver derfor selenfattige, hvilket betyder, at lokalbefolkningen kan få selenmangel.

 

2. Hvad bruger kroppen selen til?

Selenit og selenat optages hos mennesket gennem tyndtarmen og indbygges i organerne i en række selenholdige proteiner, af hvilket de vigtigste er det såkaldte P-protein, hvis funktion synes at være at transportere selen ud til organerne, og så en gruppe stofskiftefaktorer, der benævnes glutathion peroxidaser (GSH-Px).

GSH-Px findes i cellesaften, i cellernes mitochondrier, i cellemembranerne (hvor de kaldes lipid-peroxidase). GSH-Px findes i forskellige typer i forskellige organer og i blodet. Dets opgave er at ødelægge det farlige brintoverilte, der dannes ud fra frie radikaler (se disse) og som giver forharsket fedt (benævnt ROOH).
GSH-Px arbejder sammen med en proteinlignende forbindelse, glutathion, som består af de tre aminosyrer: glycin, cystein og glutaminsyre. Den aktive faktor her er reduceret svovl, SH.

De selenholdige stofskiftesystemer benævnes med en fællesbetegnelse peroxidaser og glutathion peroxidaser (GSH-Px). Selen forekommer imidlertid også i et af de enzymer, der omdanner sukkerstoffet ribose (som forekommer i RNA) til deoxyribose (som forekommer i DNA). Dette enzymsystem benævnes thioredoxinreductase.

Selen synes også at indbygges i et protein i blærehalskirtlen hos mænd. Betydningen af dette protein er ukendt. Selen indbygges også i et protein, som omdanner skjoldbruskkirtelhormonet T4 til T3.

Molekylærbiologiske forsøg har vist, at uorganisk selen indtager en meget særpræget stilling i vore forestillinger, om hvordan proteiner syntetiseres.

Som omtalt i indledningen til denne bog dannes proteiner ud fra en sekvens af processer, hvor vore arveanlæg DNA i cellekernen kopieres i RNA, som ude i cellevæskens ribosomer indbygger aminosyrerne i en bestemt rækkefølge. Denne rækkefølge er bestemmende for proteinets struktur og funktion. Hver enkelt aminosyre har en triplet dannet ud fra koderne A, C, G, U. I reglen starter proteinsyntesen med en startsekvens for aminosyren methionin og afsluttes med en stopsekvens.

Sagen er nu den, at man har fundet, at selen kan overføres i proteiner ved sekvensen UGA, som tilfældigvis også er proteinernes stopsekvens. Hvorfor man har een kode for to forskellige funktioner, nemlig ordren: "stop proteinsyntese" og ordren: "indbyg selen", ved vi intet om.

 

3. Hvor findes selen i kosten?

Selen kan som i WHO's forsøg i Kina (se nedenfor) tilføres som uorganiske selensalte. Da uorganisk selen fra jordbunden kan opsuges i planternes rødder og derefter indbygges i bladene i selenholdige aminosyrer (seleno cystein og L-seleno-methionin) og her udfra indbygges i proteiner, kan selen også tilføres mennesket som een eller flere af disse organiske forbindelser.

Selen fra gær dyrket på selenholdigt medie samt seleno-methionin har langt bedre biotilgængelighed end de uorganiske forbindelser.

 

4. Hvor meget må jeg tage?

Pga. jordbundens forskellige indhold af selen er det daglige selenindtag med føden forskelligt i forskellige lande. Således indtager man i USA ca. 200 mikrogram selen, i Canada 250 mikrogram, i Japan 400 mikrogram (fiskespisere), mens man i Danmark kun indtager ca. 45 mikrogram selen pr. dag. Ønsker man at supplementere med selen er 100 mikrogram selen dagligt en rimelig supplementering.

 

5. Hvem har øget risiko for selenmangel?

Selenmangel er set i et område, der strækker sig fra det centrale højland i det nordøstlige Kina (Heilongjiang-provinsen) helt ned til den sydvestlige del af Kina. Der forekom i disse områder to sygdomme hos lokalbefolkningen, nemlig Kashin-Becks og Keshans sygdom.

Keshans sygdom er en hjertemuskeldegeneration, som forekommer hos børn og unge mennesker. Den ytrer sig klinisk ved akut eller kronisk hjertesvækkelse, forstørrelse af hjertet og uregelmæssig hjerterytme. Sygdommen kan medføre døden. De mest udsatte risikogrupper er børn under ti år og gravide kvinder.

Ved at sammenligne selenindholdet i fuldblod hos personer i områder af Kina med Keshans sygdom fandt man et selenindhold på 0,021 mg selen pr. liter mod 0,095 mg/liter hos personer i områder uden Keshans sygdom. Kashin-Becks sygdom er en kronisk leddegigt hos børn. Den er fundet både i Kina og i Sibirien.

Sygdommens årsag er ikke fuldt klarlagt, men man har dog fundet et selenindhold i hår fra personer ramt af sygdommen på 0,096 mg/kg mod 0,223 mg/kg hos normale børn. Muligvis skyldes denne sygdom en kombination af selenmangel og en gærsvampeforgiftning.

Formidlet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) blev der igangsat et dobbelt blind-forsøg, hvor den ene halvdel af den kinesiske befolkning i det pågældende område fik natrium-selenit tilsat saltet, og den anden halvdel ikke. Efter et halvt år var virkningen så dramatisk, at Keshans sygdom var ca. 6 gange sjældnere i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. Man fandt det derfor uetisk at forsætte forsøgsbehandlingen og gav i stedet hele befolkningen selen. Dette viste med klarhed, at selen er vigtigt for mennesker.

Tilsvarende forsøgte man også at behandle Kashin-Becks sygdom med selenit (2 mg/uge). Man fandt her, at 81,9 % viste bedring i knogleopbygningen ved denne lidelse. Det konkluderedes dog, at andre faktorer end selenmangel må være indblandet i denne lidelse.

 

6. Hvad er symptomerne på selenmangel?

De klassiske symptomer på selenmangel hos mennesker er som anført ovenfor hjertemuskel- degeneration (Keshans sygdom) og Kashim-Becks sygdom.

For nyligt er det vist, at flere celletyper (bl.a. immunceller) indbygger selen i enzymet thioredoxin-reductase, som ved meget komplicerede processer omdanner ribose til deoxyribose. Da sidstnævnte forekommer som nødvendige bestanddele af DNA, vil selenmangel give nedsat immunrespons.

Der har også været fremsat den teori, at Keshans sygdom i Kina var relateret til det nedsatte immunrespons pga. selenmangel, hvilket gav en kronisk virusinfektion i hjertemusklen.

Det er sjældent at se selenmangel hos danskere. Patienter, der pga. meget dårlig tarmfunktion må modtage kunstig ernæring (parenteral ernæring) i flydende form, f.eks. indgivet i drop over længere tid, har haft ekstremt lave selenniveauer i blodet, og de har derfor været i fare for at udvikle selenmangelsymptomer (se ovenfor).

Tilsvarende er beskrevet selenmangel hos patienter med cystisk fibrose. Rygere har let nedsatte blodniveauer af selen (ca. 10 % nedsættelse) i forhold til ikke-rygere. Årsagen er nok deres belastning gennem tobaksrøgen med tungmetaller (f.eks. cadmium), der som tidligere nævnt udfældes som selenider.

Rygere har også øget disposition til hjerte-karsygdomme (se senere). Epidemiologiske undersøgelser i den såkaldte Glostrup-undersøgelse viste, at en afgørende faktor, der disponerer til udvikling af blodprop i hjertet, er et lavt selenniveau i blodet. En forklaring på dette fænomen kan måske være, at selen indgår i glutathion peroxidasen, der eliminerer forharsket fedt. Som det skal omtales nedenfor, kan forharsket fedt i blodets fedttransporterende protein ikke aflevere fedtstoffet til cellerne over en særlig cellereceptor (LDL-receptoren). I stedet optages fedtet over den såkaldte affaldsreceptor (scavengerreceptoren) til en bestemt type hvide blodlegemer (makrofager), der herved omdannes til de skadelige skumceller, som vandrer ind i karvæggene, hvor fedtstoffet herefter aflejres som kalksæber.

Interessant er i øvrigt, at der i Danmark er beskrevet selenmangel hos vore husdyr. Selenmangel er således beskrevet hos svin og kalve som en muskelsygdom (den hvide muskelsygdom). Man troede for 15 - 20 år siden, at det produktionstab, der f.eks. var i dansk svineproduktion på ca. 5 - 8 %, skyldtes, at dyrene som følge af manglende muskulær træning fik en forsuring af musklerne, når de blev sendt til slagtning. Senere viste det sig dog, at årsagen var lav indtagelse af selen. Denne mangel er nu korrigeret ved, at der tilsættes selenforbindelser til dansk husdyrfoder.

Da selen indbygges i glutathion peroxidase, der eliminerer forharsket fedt, kunne andre forebyggende effekter af øget selenindtag forventes. Forharskningen kan således medføre oxidation og dermed skader på arvemassen. Skader eller ændringer af arvemassen kaldes mutationer. De kan medvirke ved udvikling af kræft. (Se afsnittene om " Frie radikaler" og om "Livsstil og kræft").

Epidemiologiske undersøgelser bl.a. i USA og Finland har da også vist en omvendt sammenhæng mellem højt indhold af selen i jordbunden og lav forekomst af kræft samt en sammenhæng mellem lavt serumselen og kræft. Som det skal omtales senere, kan forharskningsprocesser i hjernen måske også sættes i forbindelse med visse neurologiske sygdomme som tidlig aldring og rystelammelse. Selen har måske her betydning som forebyggende faktor.

Den kræftforebyggende effekt af selen er nu meget underbygget af et nyligt publiceret studie af L.C. Clerk, Arizona Cancer Centre. Clark startede allerede i 1983 et randomiseret dobbelt-blind studie for at belyse, om selen i doser på 200 mikrogram som selenholdigt gær kunne forebygge følgende cancerformer: lungecancer, colo/rectal-cancer, prostatacancer og hudcancer. Supplementeringen fortsatte frem til 1996. Konklusionen på behandlingsforsøget var, at supplementering med selen nedsatte forekomsten af lungecancer med 46 %, med 48 % for colo/rectal-cancer og med 63 % for prostatacancer.

Det blev også vist, at supplementering skal vare en vis tid, for at der opnås optimal effekt. Havde man supplementeret med selen i mere end to år så var reduktionen for prostatacancer 74 %. Der var ingen effekt på hudcancer. Dette studie bliver nu videreført på 52.500 personer i Europa og USA som et multicenter-studie.

 

7. Hvordan behandles selenmangel?

Ovenfor er omtalt at man i WHO-forsøget i Kina behandlede selenmangel med selenit tilsat bordsalt. En dosis på 100- 200 mikrogram selen som selenit er rimelig som supplement, men selenit udskilles let med urinen. Vil man binde selenet på længere sigt, skal anvendes organisk selen (L-seleno-methionin eller selen indbygger i gær). Også her vil 100 til 200 mikrogram være rimeligt.

 

8. Hvad er symptomerne på overdosering?

Tilføres der overskud af selen til mennesket, kan dette reduceres til selenider, som ligner svovlbrinteforbindelser. Seleniderne kan methyleres. Selenets omdannelse fra selenit til selenid formidles af den førnævnte glutathion-reduktase. Methylering af selenid sker v.h.a. aminosyren methionin (i aktiveret form ado-methionin, se under vitamin B12, folinsyre og pyridoxalfosfat).

Over-doseres med selen udskilles de flygtige methylselenider i udåndingsluften. Da de lugter som hvidløg, er det let at kontrollere, om man har fået for meget selen. Hvidløgslugten kommer først ved en ekstrem dosering svarende til ca. 6 -8 mg selen pr. dag.

Seleniderne kan imidlertid også kompleksbinde tungmetaller som bly, cadmium og kviksølv. Disse metalkomplekser er så tungtopløselige, at der næppe bliver mere end een eneste metal-ion i 1 m3 opløsning. Selenider kan derfor afgifte for den toksiske virkning af tungmetaller, og det var måske forklaringen på, at nordgrønlændere, som har verdens højeste kviksølvmængder i kroppen, ikke har kviksølvforgiftning.

 

9. Må selen indtages sammen med andre lægemidler?

Organisk selen synes ikke at reagere med lægemidler. Selenit kan måske af C-vitamin reduceres til selenid i mave-tarmkanalen. Dette kan måske betinge dannelse af tungopløselige selenider af f.eks. zink og kobber men med lav biotilgængelighed af disse.



Webdoktor Portal • Kollegievej 6 • DK-2920 Charlottenlund • Tlf.: 70 25 85 55 • email : infowebdoktorportal.dk