Infantil autisme, børn

Jørgensen, Ole Sylvester, speciallæge

Definition

Infantil autisme er en psykisk forstyrrelse, der opstår i barnets tidligste leveår, inden 30 mdrs. alderen. Det er formentlig ofte en medfødt psykisk forstyrrelse. "Infantil" betyder småbarnlig og referer til opståelsesalderen, så også når man diagnostocerer denne psykiske forstyrrelse hos ældre børn og voksne hedder den infantil autisme, hvad der kan lyde underligt. I internationalt fagsprog hedder forstyrrelsen da også oftere blot "autisme". Autisme betyder aflukket i egen verden. Denne betydning af ordet er for såvidt også vildledende, idet ikke alle med infantil autisme er følelsesmæssigt aflukkede, men især i småbarnealderen er den kontaktmæssige aflukkethed dog et træk, der karakteriserer mange børn med infantil autisme.

Betegnelsen infantil autisme blev indført af den amerikanske børnepsykiater Leo Kanner, da han i 1943 første gang beskrev denne type af psykisk forstyrrelse hos børn. Han opfattede forstyrrelsen som en afvigelse i tidlig følelsesmæssig (emotionel) kontakt, og senere blev infantil autisme opfattet som en "kontaktforstyrrelse", men nu opfatter man afvigelser i socialt samspil og kommunikation som det centrale.

 

Symptomer

Ved autisme er der forstyrrelser på 3 områder:

 
 
  • Afvigelser i socialt samspil. Der er manglende udvikling af evner til spontant at indgå i samspil med andre på en naturlig måde, og med tilsvarende mangler i evnen til at aflæse andres sociale signaler.
  • Afvigelser i evnen til kommunikation, både sprogligt og ikke-sprogligt. Det lille barn forstår ikke betydningen af at pege og bruger ikke blikorientering mod andre. Senere vil det udviklede sprog bruges stereotypt og ofte ekkoagtigt.
  • Der ses rigide og gentagne mønstre af adfærd og interesser. Dette er ledsaget af mangelfuld udvikling af forestillingsevne og fantasi, samt nedsat evne til at mentalisere, dvs. tolke andre menneskers adfærd og ytringer mentalt og forstå den psykologiske betydning det har for andre mennesker.
 
 

Inden for det første leveår vil de fleste børn med autisme udvise den afvigende psykisk udvikling. Generel forsinkede i den psykiske udvikling er et ledsagende handikap for ca. 75% af børnene med autisme.

I 5-6 måneders alderen sker det ofte at barnet ikke reagerer når f.eks. forældrene henvender sig til det. Mange forældre får den tanke at barnet har nedsat hørelse. Sproget er forsinket udviklet, og en del af de mest retarderede autistiske børn udvikler kun ringe sprogforståelse og intet forståeligt talesprog.

De ikke-retarderede autistiske børn, dvs. ca. 25%, udvikler sig noget anderledes, virker ikke så kontaktfjerne, men viser f.eks. i 10-12 mdrs. alderen ikke forståelse for ikke-sproglig kommunikation som udpegning og for den kommunikation, der ligger i blikket. Blikorientering er derfor afvigende, enten ser de ikke på andre, eller også stirrer de alt for meget. De bruger ikke blikket til at signalere med, f.eks. ved at fange, moderens opmærksomhed, henlede moderens interesse for en ting ved at vise det frem og skiftevis se på tingen, f.eks. et stykke legetøj og på moderens ansigt.

Også senere i barndommen er der betydelig forskel mellem de autistiske børn, der også er intellektuelt udviklingsforsinkede, og dem der ikke er det. De normalt begavede virker generelt mere sære end de retarderede, der ofte virker mere passive.

 

Hyppighed

Mellem ½-1 promille (5-10 ud af 10.000) børn har infantil autisme. Der er flere drenge end piger med autisme, ca. 3-4 gang flere.

 

Årsagsforhold

Autisme er en psykisk udviklingsforstyrrelse, dvs. en psykiske forstyrrelse, der er nøje knyttet til en afvigende udvikling af hjernens funktion. Alt peger på at forstyrrelsen er biologisk betinget, og ikke en følge af en forstyrrende tidlig følelsesmæssig eller social påvirkning af barnet.

Der er øget hyppighed af epilepsi blandt autistiske børn i forhold til psykisk normale børn, hvad der bekræfter betydningen af biologiske årsagsfaktorer. Også den øgede hyppighed af samtidig forsinkelse i udvikling af forstandsevner generelt taler for dette.

Mange forskellige fysiske belastninger af hjernen, især i fosterstadiet, vil kunne medvirke til at autisme opstår, f.eks. afvigelser i kroppens omsætning af naturlige kemiske komponenter ved enzymdefekter, viruspåvirkning af hjernen og knudedannelse i hjernevævet ved visse sygdomme med vævsknuder i hud og hjerne.

I de senere år har stadig flere forskningsresultater peget på at arvelige forhold, genetiske faktorer, spiller en afgørende rolle for at autismen opstår. Der er næppe tale om et enkelt sydomsgen. Autisme skyldes formentlig en konstellation af normale, men svækkede genvarianter, der ikke hver især ville kunne medføre afvigende udvikling, men i kombination kan de medføre den afvigende psykiske udvikling, man ser ved autisme.

 

Beslægtede forstyrrelser

Den engelske læge Lorna Wing har beskrevet hvordan der findes et kontinuum af beslægtede psykiske forstyrrelser med infantil autisme som en karakteristisk undergruppe. Det kaldes det autistiske spektrum og alle forstyrrelser i det autistiske spektrum har de samme basale forstyrrelser vedrørende socialt samspil, kommunikation, og med et stereotypt repertoire af aktiviteter og interesser. "Der er altså samme afvigelser ved alle forstyrrelserne, der indgår i autismespektret, men med variation gennem spektret betinget af forskellige grader af forstyrrelse på ikke-specifikke områder som sprog eller intelligens.

Man taler om "lavt-fungernede autisme", når der er ledsagende udviklingsretardering generelt, "højt-fungerende autisme", når der er alderssvarende intelligensudvikling, men specifik forsinkelse af den sproglige udvikling. Hvis både intelligens og sprog er alderssvarende udviklet taler man om Aspergers syndrom, hvor der ses særinteresser med viden og talent på et afgrænset område, men i kontrast til social uformåen og vanskeligheder ved at klare sig og dermed udnytte sine gode evner.

 

Undersøgelse

Børn, hvis sociale udvikling tyder på autisme, bør hurtigst muligt undersøges børnepsykistrisk. Svært følelsesmæssigt forsømte børn kan i nogle tilfælde virke "autistiske" i en periode tidligt i barndommen, men den videre udvikling og barnets særlige livsvilkår, gør at det er relativt let at skelne mellem de to forstyrrelser.

En børnepsykiatrisk undersøgelse vil kunne ske ambulant, men i særligt komplicerede tilfælde evt. under dagindlæggelse, hvor der yderligere er mulighed for kontinuerlig miljøobservation.

Man bør se barnet både i dets vanlige omgivelser, især blandt andre børn, og sammenholde det med forældrenes beskrivelser af den tidligste udvikling vedrørende samspil og kommunikation. Desuden bør der fortages en bred udviklingsvurdering.

Der er i de senere år udviklet værdifulde standardiserede observationsmetoder, der kan styrke diagnosticeringen. Psykologiske tests er især af betydning for vurdering af intelligensen med dens forskellige komponenter. Der er betydelige forskelle mellem forskellige sider af intelligensen hos børn med autisme med mangelfulde evner til at ræsonnere og forstå sekvenspræget tænkning, altså tænke dynamisk og forestille sig forløb. Samtidig kan evner vedrørende opfattelse af rent visuelle strukturer være udviklet over alder, så f.eks. et barn klarer komplicerede puslespil på et avanceret niveau.

 

Behandling

Det er vigtigt at forældre tidligst muligt får hjælp så barnets psykiske forstyrrelse erkendes og der etableres vejledning og specialpædagogiske tiltag i daginstitution.

Senere bliver barnets behov for specialundervisning i skolen vigtigt at tilgodese. I praksis vil der være 2 linier at følge i skolen for de autistiske børn, et for de højt-fungerende, et for de lavt-fungerende. Alligevel er der udtalte fællestræk i den specialpædagogiske strategi:

 
 
  • Visualisering, evt. i form af billedserier, der konkret anskueliggør dagligdagens forløb. Gerne som en manual for karakteristiske processer i dagligdagen.
  • Gentagelse og tydeliggørelse, især vedrørende de sociale forløb i dagligdagen. Barnets egen mangel på social "situationsfornemmelse" bevirker, at barnet ikke forstår at en regel, f.eks. at sige "goddag", gælder i samme sociale situation, men med mulighed for mange forskellige ydre rammer. Autister fornemmer ikke konteksten, men hæfter sig ved forskellighederne, og siger f.eks. kun "goddag" til folk hjemme og forstår ikke, at det også kan være passende, f.eks. i skolen.
  • Undgå at sproglig kommunikation "står alene" eller gøres for kompliceret, selv overfor de sprogligt godt fungerende børn. Instrukser bør ledsages af konkret information. Børnene forstår ofte ikke intentionen bag komplicerede forklaringer. Appellerende henvendelser om at "tage hensyn", "tænke sig om" eller "hvad tror du andre tænker" virker ikke. Man bør undgå komplicerede, indforståede eller psykologiskerende forklaringer.
  • Præcisér hvad der skal ske, og undgå at tale om, hvad der ikke skal ske. Sig f.eks. "Stolen skal blive stående på gulvet når du sidder på den" i stedet for "Du må ikke vippe på stolen".
 
 

Medicinsk behandling kan være af betydning i en del tilfælde, men sjældent før l0-12 års alderen. For nylig har der været en særlig interesse for en mulig effekt af de såkaldte "lykkepiller", SSRI-stoffer, især på ritualiseret og tvangspræget adfærd.

 

Forløb

Infantil autisme er et livslangt handicap. Ofte sker der dog en gradvis udbygning af evner og forståelse for sociale fænomener, men det er usandsynligt at et barn med autisme helt vil kunne klare sig selv senere i livet. Men i beskyttede bomiljøer, der arbejder efter de specialpædagogiske principper for autister, vil mange blive selvhjulpne i dagligdagen, men det kræver fortsat supervision.

En lille gruppe er svært handikappede med voldsom impulsivitet hvis de udsættes for krav eller forstyrrende stimulation f.eks. skift i daglig rutine, nye personer i medarbejdergruppen, støj fra andre beboere etc. De vil evt. kunne blive selvskadende. Autister af denne type kan kun behandles i et individuelt og stærkt struktureret regi.