Loven om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge trådte i kraft den 1. januar 1996.
Loven indebærer bl.a.: |
|
- Alle børn i alderen 0 – 5 år tilbydes 7 helbredsundersøgelser hos familiens læge.
- Alle børn og unge tilbydes gratis vaccination mod en række sygdomme hos familiens læge.
|
|
Ordningen omfatter både sundhedsplejersken og familielægen, og formålet er at være med til at sikre børn og unge sunde og gode opvækstbetingelser både fysisk og psykisk.
Den forebyggende sundhedsordning er frivillig, men det er imidlertid meget vigtigt for dit barns sundhed, at vaccinationsprogrammet følges, og at du tager imod tilbudet om forebyggende helbredsundersøgelser. Er du i tvivl, så tal med familielægen. Han / hun kan fortælle dig mere om, hvorfor det er vigtigt at få dit barn vaccineret, og om der er bivirkninger |
|
Sundhedsplejersken i hjemmet |
Sundhedsplejersken er uddannet sygeplejerske og har en teoretisk og praktisk videreuddannelse, hvor hun bl.a. har arbejdet med gravide, børn og familier. Hun skal sikre, at barnet trives både fysisk og psykisk, og at barnets sundhed er så god som muligt. Sundhedsplejersken har en masse erfaring og har altid nogle gode råd. Hvor ofte hun kommer og hvor længe er individuelt. |
|
Besøg hos lægen |
Alle børn i alderen 0 – 5 år tilbydes 7 helbredsundersøgelser hos familiens læge. Barnet bliver bl.a. målt og vejet, lyttet på lungerne, set i ørerne og øjnene, vaccineret og meget mere. Lægen skal ligesom sundhedsplejerske sikre, at barnet trives både fysisk og psykisk, og at barnets sundhed er så god som muligt. Lægen ser også på, hvordan familien trives. |
|
Om vaccination |
Vaccinationer skal beskytte dit barn mod og hindre udbredelsen af alvorlige og smitsomme sygdomme. Vaccinerne er meget forskellige, men formålet er det samme. De skal styrke barnets modstandskraft overfor den enkelte sygdom.
Vaccinationer gives altid af lægen. Beskyttelsestiden for vacciner er forskellig. I tilfælde af feber udskydes vaccinationen.
I dagene efter vaccinationen kan der fremkomme bivirkninger såsom rødme og hævelse omkring vaccinationsstedet, feber, udslet og forkølelse. |
|
Di-Te-Ki-Pol vaccination: |
Beskytter barnet mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio(børnelammelse). |
|
Hib vaccination: |
Beskytter barnet mod nogle former for hjernehinde-betændelse og mod betændelse i struben. |
|
MRF vaccination: |
Beskytter barnet mod varige skader af mæslinger, fåresyge og røde hunde. |
|
Di-Te vaccination: |
Er en revaccination mod difteri og stivkrampe. |