Hvad siger loven?

Gravide har ret til forebyggende helbredsundersøgelser hos læge og jordemoder. Det er amterne samt Frederiksberg og Københavns kommuner, der skal sørge for, at der er adgang til disse undersøgelser. Det vil blandt andet sige, at de har pligt til at ansætte jordemødre.
Man har ret til fem undersøgelser hos egen læge i forbindelse med graviditet og fødsel, heraf tre i graviditeten. Desuden har man ret til et antal undersøgelser hos jordemoder.
Undersøgelserne er gratis, medmindre man vælger en privatpraktiserende jordemoder.

Sundhedsstyrelsens retningslinier

Sundhedsstyrelsen udarbejder retningslinier for sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselperiode.
I disse retningslinier foreslås, hvordan og hvornår de forskellige helbredsundersøgelser skal foregå.
Som ordet siger, er det retningslinier, så amterne, samt Frederiksberg og Københavns kommuner, kan vælge at følge dem mere eller mindre. Derfor er det lidt forskelligt landet over, hvad der tilbydes i forbindelse med graviditetsundersøgelser.
Alle vegne er det dog muligt at få ekstra undersøgelser, hvis der er særlig brug for det.

Vandrejournal

Hos den praktiserende læge, får kvinden lavet en såkaldt vandrejournal. Det er en ”journal” kvinden vandrer med mellem de fagpersoner, hun er i kontakt med. Journalen er et gult stykke papir, hvorpå alle, der undersøger den gravide, skriver resultatet af undersøgelsen ned. Lægen kan således se, hvad jordemoderen fandt ud af og omvendt. Den gravide har alle undersøgelserne skrevet ned på eet og samme papir, uanset hvor, hun har været. På den måde kan hun også selv følge med i, hvad læge og jordemoder undersøger.
Vandrejournalen er et godt og brugbart stykke papir, og det er en god idé at have den på sig, hvis man skal ud at rejse, hvad enten det er i udlandet eller i Danmark.

Undersøgelser hos praktiserende læge

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende tidspunkter:

• 6 – 10 uger, eller så tidligt som muligt
• 24 uger
• 35 uger

Den praktiserende læge tager blodprøver, måler blodtryk og undersøger urin. Desuden laves en gynækologisk undersøgelse ved første besøg.
Lægen følger ved de senere undersøgelser barnets vækst og selvfølgelig kvindens helbred.
Den praktiserende læge kender ofte den gravide i forvejen, og vil derfor kunne vurdere, om kvinden har brug for ekstra undersøgelser.
Den praktiserende læge har, sammen med jordemoderen, ansvar for at henvise den gravide til obstetrisk speciallæge eller andre fagpersoner, hvis det er nødvendigt.

Undersøgelser hos jordemoder

Sundhedsstyrelsen anbefaler omkring syv undersøgelser hos jordemoder på følgende tidspunkter:

• 12 uger
• 16 uger
• 20 uger
• 28 uger
• 32 uger
• 38 uger
• 40 uger
• 41 uger

Der lægges i anbefalingerne op til, at nogle gravide vil have brug for færre undersøgelser. Der lægges desuden vægt på, at tilrettelæggelsen af undersøgelserne bliver planlagt efter den enkelte gravides behov. Mange steder vil man blive tilbudt færre undersøgelser hos jordemoder, end sundhedsstyrelsen anbefaler.
Jordemoderen undersøger blodtryk og urin. Hun mærker på den gravide mave, og følger barnets vækst. Hun informerer om fysiske og psykiske forandringer i graviditeten og om fødslen.
Jordemoderen sikrer sig, at graviditeten udvikler sig normalt, og at kvinden bevarer et godt helbred. Hun henviser om nødvendigt til obstetrisk speciallæge eller praktiserende læge.
Det tilstræbes at den gravide ser den samme jordemoder gennem hele graviditeten. Jordemoderen er den fagperson, den gravide er oftest i kontakt med, og hun kommer således til at kende den gravide ret godt.
Den gravide har ifølge loven ret til at gå til jordemoderundersøgelse i sin arbejdstid.

Individuel konsultation hos jordemoder

I Sundhedsstyrelsens retningslinier anbefales, at den gravide kan vælge, om hun vil have individuel konsultation eller gruppekonsultation hos jordemoder.
Ved individuel konsultation får den gravide typisk 15 – 20 minutter alene sammen med jordemoderen ved hvert besøg. Den gravide kan i de fleste tilfælde få en tid, når det passer hende. Nogle steder tilbyder man aftenkonsultation. Faderen er velkommen til at komme med.

Gruppekonsultation hos jordemoderen

Ved gruppekonsultation samles en gruppe gravide hos jordemoderen. Jordemoderen vil undersøge de samme ting som ved individuel konsultation, men de gravide får mere tid sammen med jordemoderen, da en gruppekonsultation varer 1 – 2 timer. De gravide får lejlighed til at udveksle oplevelser, og kan få glæde af andres råd og erfaringer.
Hvis den gravide vælger gruppekonsultation, vil der ofte ligge en individuel undersøgelse på et tidspunkt i graviditeten - for eksempel den første.
Gruppekonsultationerne ligger på et fast tidspunkt, og den gravide kan derfor ikke selv vælge, hvornår hun vil komme. Oftest er faderen ikke med til gruppekonsultation – måske en enkelt gang eller to.

Undersøgelser hos obstetrisk speciallæge

Undersøgelse hos obstetrisk speciallæge – læge i fødselshjælp – skal ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinier tilbydes de kvinder, der har øget risiko for komplikationer. Kvinder med en normal graviditet, har generelt ikke behov for vurdering af speciallæge. Der er dog nogle fødesteder, der tilbyder undersøgelse hos obstetrisk speciallæge til alle.
Den praktiserende læge og jordemoderen vurderer løbende, om der er behov for at henvise til speciallæge.

Projekt ”Bedre sundhed for mor og barn"

Hvad er projekt ”Bedre sundhed for mor og barn”?
For tiden laves en meget stor undersøgelse, der involverer 100.000 gravide og deres børn. Meningen er at indsamle oplysninger om levevis, sundhed og sygdom, forske i dette og deraf forhåbentligt blive klogere på, hvilke faktorer i graviditeten, der har indflydelse på mors og barns sundhed.

Hvem kan være med?
Alle gravide i Danmark kan være med.

Hvordan kommer man med?
Ved første graviditetsundersøgelse hos den praktiserende læge, kan man få oplysning om projektet. Man vil få materiale med hjem, og skal så selv tilmelde sig projektet.
Hvis ikke man har fået oplysninger hos sin læge, kan man i stedet få det hos jordemoderen.

Hvad indebærer det at være med?
I graviditeten får man taget to blodprøver. Den første bliver taget sammen med en anden blodprøve, der alligevel skulle tages. Den anden bliver taget midt i graviditeten. Man skal altså have taget een ekstra blodprøve.
Ved fødslen tager jordemoderen en blodprøve fra barnets navlesnor, når den er klippet over. Barnet mærker ikke noget.
Endvidere vil man blive interviewet i telefonen fire gange – to gange i graviditeten og to gange efter fødslen, når barnet er 6 og 18 måneder.
Midt i graviditeten får man tilsendt et spørgeskema om kostvaner, som man skal svare på.

Hvad skal undersøgelsen bruges til?
Med oplysninger og blodprøver fra 100.000 kvinder og deres børn, får man en stor ”vidensbank”, som kan bruges ved forskellige forskningsprojekter. For eksempel er der allerede planlagt projekter om:

• Astma og allergi
• Spontane aborter
• Læbe-ganespalte
• Vitaminer og mineraler
• Syns- og høredefekter

Hvad hvis man alligevel ikke vil være med?
Selvom man har meldt sig til at deltage i undersøgelsen, kan man til enhver tid trække sig ud af undersøgelsen.