Det danske fedmeparadoks

Antallet af svært overvægtige mænd er steget voldsomt på trods af, at de ikke spiser mere - men de bevæger sig for lidt!

Mange danskere bevæger sig for lidt i forhold til den kost, de spiser. Specielt ser det slemt ud for unge og yngre mænd. Fra 1985-1995 er der sket en tidobling af antallet af 15-24-årige mænd, der karakteriseres som fede, ifølge anerkendte målinger for overvægt og fedme. De har et kropsmasseindeks på 30 eller derover (BMI = kg/m2 ). Men også blandt de 25-44 årige mænd har der været en stigning. Her er sket en fordobling på ti år. Stigningen blandt kvinder har været langt mindre, men den fedme er ikke nær så farlig, fordi fedtet som regel sætter sig på lår og hofter. Hos mænd sætter fedtet sig på maven, hvilket øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, fordi det påvirker blodets fedtstoffer i uheldig retning.

Det er det såkaldt amerikanske paradoks, der er på færde i forbindelse med stigningen i antallet af fede, skriver Ugeskrift for Læger. For fedmen opstår på trods af, at de pågældende personer spiser det samme og dyrker mere intensiv sport i deres fritid. Cand.scient i Fødevaredirektoratet Jeppe Matthiessen, der står bag artiklen om fedmeparadokset sammen med akademiingeniør Niels Lyhne Andersen og afdelingsforstander Lars Ovesen, er ikke overrasket over udviklingen. Dels har mange fået mere stillesiddende arbejde, dels sidder de mere ned i deres fritid.

”Det er gået stærkt med automatiseringen og mekaniseringen i vores samfund, og vi stræber hele tiden efter at købe os mere tid på bekostning af, at det får os til at forbrænde mindre energi i det daglige,” siger Jeppe Matthiessen.

At vi dyrker mere intensiv sport i vores fritid, har ikke været nok til at øge forbrændingen, for vi bevæger os mindre resten af tiden.

”Vi sidder hjemme ved computeren og betaler vores girokort og bestiller bøger på biblioteket i stedet for at gå på posthuset eller på biblioteket. Vi bruger bilen, når vi skal nogen steder, og vi slår græs med en elektrisk plæneklipper, hvor vi tidligere skubbede en gammel græsslåmaskine,” siger Jeppe Matthiessen.

I løbet af en dag bliver de nemme og tidsbesparende løsninger hurtigt til en hel del i forhold til de mere besværlige og energikrævende, men vi kommer til at betale prisen med vores helbred.

Forud for artiklen i Ugeskrift For Læger ligger en undersøgelse af 2.000 tilfældigt udvalgte danskere fra 15-80 år i 1985 og i 1995, hvor man har set på deres vægt, deres kost og på deres fysiske aktiviteter under arbejdet og i fritiden. Oplysningerne er bagefter sammenholdt med blandt andet tal fra Danmarks Statistik over, hvor mange pc-er, der er kommet til i perioden og hvor meget tv, der er blevet set.

Kilde: Ugeskrift for Læger 163/21, 21. maj 2001, 2941-2945.