Nyheder

Museskader være and antaget.

Danske forskere afslutter stor undersøgelse

På en netop afsluttet medicinsk konference i Foz Do Iguacu i Brasililen har danske forskere præsenteret de langsigtede skader, der er forbundet med brug af computer-mus.

Resultaterne taler deres eget tydelige sprog. Desto flere gange man klikke med musen foran sin computer, desto større er sandsynligheden for, at man pådrager sig mere eller mindre alvorlige arbejdsskader som fx smerter, hævelser, følelsesløshed samt andre skader i hænder, håndled, nakke og skulder.

To danske forskerteam fremlagde deres forskningsresultater på konferencen i Brasilien. Lederen af det ene team dr.med. Chris Jensen fra arbejdsmedicinsk institut på Rigshospitalet i København fandt frem til, at personer der bruger mere end 2/3 af deres arbejdsdag foran computeren er særligt udsatte for at udvikle håndledsskader.

Undersøgelsen der omfatter 3.500 personer i 11 store danske virksomheder, indeholder mange forskellige detaljerede oplysninger om sammenhænge mellem mængden af computerarbejde og graden af museskader.

Det andet danske forskerteam har undersøgt næsten 7.000 tekniske assistenter og mekaniske assistenter, der alle arbejder med computermusen til dagligt. Forskerne fra Odense, Glostrup og Herning Hospital konstaterede smerter i over- og underarm, nakkesmerter og skulderskader, der typisk udløses i forbindelse med 25 – 30 timers ugentligt arbejde med computeren.

En af medforfatterne til undersøgelsen Lars Brandt fra Odense universitetshospital siger:

” Computerdesignere – de såkaldte DTP, er formentlig den gruppe, der har de allerstørste problemer og som også er dem, der bruger musen mest”.

Undersøgelsen viste, at næsten 80% af alle de personer der arbejder med musen i Danmark, benytter de gamle ikke-ergonomiske mus, men der findes endnu ingen undersøgelser, der viser hvorvidt forbedrede ergonomiske mus, vil nedsætte antallet af skader?

Kilde: 27 Th. International Congress of Occupational Health