Nyheder

Kend din mad - ny bog om sund mad.

KEND DIN MAD er en enkel og ligefrem håndbog for alle der interesserer sig for vægt og sundhed. Vi ved godt, at vi skal spise mindre fedt og mere grønt - det lyder ledt, men kostforandring synes at være noget af det sværest der findes, sværere end at holde op med at ryge.

Sådan skriver Gerda Rerup, klinisk diætisk, foredragsholder, dagbladsdebattør, indehaver af Diætist-klinikken i Ringsted og medlem af sundheds- og lægemagasinet Liv&Krop på bagsiden af sin nye bog, der udkommer i næste uge på forlaget Gyldendal.

I den nye bog er der hjælp at hente. Klart og direkte fortæller den, hvad maden gør ved kroppen og hvordan man sikrer sig, at man faktisk får den mad, man har brug for.

Der er masser af praktiske råd og retningslinier, fif og opbakning til den, der vil ændre sine kostvaner. Men hele tiden understreges vigtigheden af selv at tage ansvaret for at styre sin beslutning om et sundt og slankt liv.

Bogen er trykt i et flot og holdbart format og kan både fungerer som nyttig læsning og et praktisk opslagsværk.

Herfra skal lyde et stort tillykke!