Der findes flere forskellige sårtyper der kræver livreddende førstehjælp:

• Store åbne sår - veneblødning
• Pulsåreblødning
• Indre blødning
• Styrtblødning
• Afklemt eller afrevne legemsdele
• Skambidning
• Fremmedlegemer i sår

For alle de nævnte blødninger gælder det, at den tilskadekomne mister meget blod. Dette kan forårsage chok og i værste fald kan personen miste bevidstheden og dø af blodtab.

Store åbne sår:

Store åbne sår kan bløde voldsomt, eksempelvis hvis en motorsav er "smuttet" og har revet en lårmuskel op eller et glasskår fra en ødelagt rude har lavet en flænge på armen.

Læg personen ned - løft det blødende sted - stands blødningen ved at klemme sammen og anlæg en fast forbinding. Er du alene - læg personen i aflåst sideleje, så er vejrtrækningen sikret hvis den tilskadekomne skulle miste bevidstheden, mens du alarmerer.

Pulsåreblødning:

Pulsåreblødning fra albuerne og opefter og fra knæene og opefter er en pulsåreblødning livsfarlig inden for få minutter.

Pres fingrene i såret med et fast greb og pres hårdt sammen, hold presset til ambulancen når frem. Er skaden i lysken eller armhule så knyt hånden og pres ned i såret, der skal holdes et hårdt pres.

Er du alene og må forlade personen mens du alarmerer, kan der anlægges en stram kompresforbinding.

Indre blødninger:

Indre blødninger kan være svære at vurdere, men ud fra ulykkesforløbet kan førstehjælperen få en mistanke om hvilke organer der kan være beskadiget. Flere af de blodfyldte organer kan bløde meget og i løbet af få minutter kan der være sivet over 1 liter blod i bughulen.

Er den tilskadekomne ved bevidsthed og er der mistanke om indre blødning i bughulen, lejres den tilskadekomne i aflastende rygleje.

Er du alene - læg den tilskadekomne på siden i fosterstilling inden du alarmeret. I disse stillinger mindskes smerten.

Styrtblødning:

Styrtblødning forekommer oftest fra næsen og hos kvinder fra underlivet.

Ved styrtblødning fra næsen sættes personen foroverbøjet, der gives isterning at sutte på og kolde omslag over næsen, pandehule og kinder. Der skal klemmes på næsen og en vattampon eller lign. skal sættes op i næsen.

Lad personen sidde sådan mens der alarmeres. Bliver personen dårlig lægges personen i aflåst sideleje eller på siden.

Ved styrtblødning fra underlivet lægges kvinden ned. Hvis muligt i en stilling der svare til at sengens fodende hæves med to mursten. Læg håndklæder eller andet mellem kvindens ben for at opsuge blodet, der kan komme meget og det kommer hurtigt. Er du alene - læg kvinden i aflåst sideleje eller i fosterstilling imens du alarmerer. Styrtblødning fra underlivet er sjælden og kommer som regel i forbindelse med menstruation eller spontan abort.

Afklemte eller afrevne legemsdele:

Afklemte eller afrevne legemsdele. Læg personen ned, løft det blødende sted højt og anlæg en forbinding, så vidt det er muligt skal det være en steril forbinding - tag den afrevne legemsdel, læg den i en plasticpose, bind en knude, tag en anden pose, fyld den med koldt vand og isterninger - læg posen med den afrevne legemsdel ned i isvandet - bring den med til skadestuen.

Er det ikke muligt at skaffe is og er ulykken sket udenfor - tag hvad der eksempelvis er i bilen af plastik, pak legemsdelen ind og læg den så koldt som muligt.

Skambidning:

Skambidning af hund, hest eller andet dyr. Berolig personen, læg kun en forbinding hvis det bløder meget. Der kan hurtigt gå blodforgiftning i bidsår og lukkes såret kan situationen forværres. Chok kan hurtigt indfinde sig, da det er forbundet med mange smerter at blive bidt og personen samtidig mister blod. Vask de mindste bidsår med sæbevand, mens der ventes på ambulancen.

Fremmedlegemer i sår:

Fremmedlegemer i sår. Er en genstand så stor at den betegnes som "skår" eller "flis" skal den blive siddende i såret, da ingen ved hvor dybt den går ned, samtidig er genstanden med til at mindske blødningen, da den presser på blodårerne. Løft så vidt det er muligt det beskadiget område over hjertehøjde. Søg skadestue.