Chlamydia er fortsat udbredt.

Chlamydia er en af de hyppigste seksuelt overførte sygdomme i Danmark, idet der påvises ca. 13.000 tilfælde årligt.

Sygdommen Chlamydia skyldes infektion med en bakterie ved navn Chlamydia Trachomatis. Denne bakterie lever og formerer sig indeni kroppens celler, fortrinsvist i urinrøret og hos kvinder desuden i livmoderhalsen. Infektionen ses hyppigst blandt unge i 20-25 års alderen, mens den er betydeligt sjældnere efter 30-års alderen. Hvis man dyrker ubeskyttet sex med en partner, som er smittet med Chlamydia, er risikoen for selv at blive smittet ca. 60-70%, hvis man er kvinde, og ca. 50%, hvis man er mand.

Symptomer

Inkubationstiden, dvs. den tid der går fra man er blevet smittet til man eventuelt får symptomer, er 7-14 dage. I mange tilfælde forløber infektionen dog uden at man får symptomer, og i disse tilfælde kan man bære rundt på infektionen i måneder eller år, før den opdages. Det er således ikke muligt at sige, hvornår en given patient er blevet smittet. I de tilfælde, hvor infektionen giver symptomer, kan sygdommen forløbe som enten ”ukompliceret infektion” eller ”kompliceret infektion”.

 

I ukomplicerede tilfælde giver Chlamydia hos både mænd og kvinder anledning til betændelse i urinrøret, hvilket viser sig ved kløe i urinrøret, svie ved vandladning og eventuelt lidt udflåd. Hos kvinder kan der desuden forekomme betændelse i livmoderhalsen, og dette kan forårsage mere udtalt udflåd. Kvinden kan også opleve pletblødninger i forbindelse med samleje, og ved en gynækologisk undersøgelse vil lægen kunne se rødme af livmoderhalsen. I forbindelse med analsex kan man få Chlamydia i endetarmen, og dette viser sig ved udflåd og irritation af endetarmen samt eventuelt diarré.

 

I tilfælde af kompliceret infektion spreder sygdommen sig til de indre kønsorganer. Hos mænd kan dette give anledning til betændelse i den ene eller begge bitestikler, og dette forårsager hævelse og ømhed af bitestiklen, der sidder umiddelbart opad/bagved testiklen. Senere hen kan der komme rødme og varme af det meste af pungen. Hos kvinder kan infektionen sprede sig til livmoderslimhinden og æggelederne, og dermed give anledning til underlivsbetændelse, hvilket medfører udflåd, mavesmerter, uregelmæssig menstruation og eventuelt feber. I sjældne tilfælde kan en Chlamydia infektion sprede sig fra æggelederne via lymfebanerne og give anledning til betændelse omkring leveren, hvilket medfører feber og mavesmerter.

 

Imidlertid kan en kompliceret infektion hos både mænd og kvinder også forløbe helt uden symptomer. I disse tilfælde kan infektionen udvikle sig til en kronisk betændelsestilstand i bitestiklerne/underlivet, og dette vil ofte medføre nedsat frugtbarhed eller sterilitet. Blandt kvinder er en kronisk infektion i æggelederne endvidere den hyppigste årsag til graviditet udenfor livmoderen, hvilket er en meget alvorlig tilstand.

 

Af og til kan en Chlamydia infektion give symptomer som ikke er direkte relaterede til kønsorganerne, selv om sygdommen udgår herfra. Man kan således få øjenbetændelse, ledsmerter, hævede led eller forandringer i huden, der minder om psoriasis.

 

En Chlamydia infektion kan endvidere overføres til spædbørn i forbindelse med fødslen, og dermed forårsage øjenbetændelse eller sjældnere lungebetændelse hos barnet.

Undersøgelser

For at kunne stille diagnosen Chlamydia er lægen nødt til at opsamle sekret fra kønsorganerne og sende dette til nærmere undersøgelse. Sekretet opsamles ved hjælp af en såkaldt podepind, der hos mænd føres op i urinrøret, og hos kvinder føres op i både urinrør og livmoderhals. I nogle tilfælde kan lægen se tegn på en Chlamydia infektion ved at undersøge sekret fra urinrøret i mikroskop, og der er desuden nogle laboratorier, som kan udføre Chlamydia undersøgelse på en urinprøve. Egen læge kan oplyse, hvilken metode han/hun benytter sig af.

Behandling

En Chlamydia infektion behandles med antibiotika, i reglen enten azithromycin eller tetracyklin/erythromycin. Hvilket stof der anvendes, afgøres af den enkelte læge. I ukomplicerede tilfælde behandles i op til 7 dage, mens der ved kompliceret infektion behandles i mindst 10 dage. Partneren/partnerne bør også undersøges og eventuelt behandles. Hvis infektionen behandles i tide, ses ingen følgevirkninger.

Forebyggelse

Kondomer er den eneste form for prævention, der beskytter mod Chlamydia.

Kilde: www.webdoktor.dk / sex & samliv / sygdomme