Kys hinanden - om kys.

I just need some extra time

In your... kiss.

KYSSET. METAFYSIK OG ædegilde, små japanske klokker og et raspende regimente af snot og belagte mandler. Her udveksler vi vor tyndeste hud, berører hinanden med det yderste vi har, alt imens verden står stille, og vi i bogstaveligste forstand trækker vejret igennem en anden mund. Sådan skal dét være: kysset er det seksuelle alfabets a, den første ildevarslende stavelse i liderlighedens lange remse. "Et kys skal have vellyd", konstaterede middelalder-litteraten Sheik Nefzaoui i Den Duftende Have, "dets lyd, der skal være let og langtrukken, har sit udspring mellem tungen og den fugtige kant af ganen. Den fremkaldes af en bevægelse af tungen i munden og af det rislende mundvand, der udskilles". Vi er igen på besøg i umulighedernes land, et kroget og gammelt terræn med lavthængende måne og snakkesagelige stjerner, et sært umuligt sted, der taler esperanto og kommer håbløst for sent i seng. Et kys er en lille verden af foruroligende skønhed, en satellit skudt langt ind i evigheden med en brændende hale af køn og små hæklede flæser.