HIV rammer også ældre.

Brasilien har iværksat et større anti-AIDS program, der har til formål at beskytte den ældre befolkning.

Brasiliens sundhedsministerium oplyste i torsdags, at man øger indsatsen mod spredning af HIV blandt den ældre befolkning. Kampagnen indebærer bl.a. uddannelse og uddeling af kondomer.

Ministeriet har truffet beslutning om at gennemfører en målrettet indsats mod Brasiliens ældre befolkning efter, at de seneste statistikker har vist, at sygdommen spreder sig blandt personer over 50 år.

Denise Doneda fra Brasiliens AIDS-program siger ”Vi gennemfører kampagnen på steder, hvor de ældre kommer som f.eks. mødesteder, turiststeder, dansesteder o.lign., hvor der uddeles informationsmateriale og udleveres både mandlige- og kvindelige kondomer”.

Selvom de ældre kun udgør 15.263 tilfælde af de ca. 210.000 registrerede AIDS ramte i Brasilien, viser de seneste undersøgelser, at infektionsraten er stigende.

Antallet af AIDS smittede i Brasilien i alderen mellem 60 – 69 år er mere end fordoblet og udgør i dag 19 tilfælde ud af hver 100.000 indbyggere i 1998 fra 7 tilfælde i 1990. Forøgelsen er endnu større blandt ældre i alderen mellem 50 – 59 år, hvor 40 ud af hver 100.000 indbyggere blev ramt i 1998.

Brasiliens anti-AIDS program er blevet en model for mange udviklingslande over hele verden. Det er lykkedes regeringen at holde infektionsraten på mindre end 1 % af befolkningen med det aggressive præventionsprogram samtidig med at antallet af dødsfald er halveret pga. af et gratis medicin program.

Kilde: Reuters Health, september 2001