Levenedsmiddelstyrelsen – nu Veterinær- og fødevaredirektoratet – anbefaler, at den samlede mængde fedt i en hel dags kost højt må udgøre 30% af den samlede energimængde.
Dette tal fremkommer ved, at dagens totale fedtmængde i gram ganges med 38 og divideres med dagens samlede kalorietal.
Fedtmængden i en enkelt vare har sjældent den store indflydelse på dette tal. Det kommer helt an på, hvordan man sammensætter en dags kost.

Energiprocenter

Al mad bliver i kroppen omsat til en “slags brændsel” for kroppen. Uanset om det er fedt, kulhydrater eller protein har det en værdi, som kaldes energi. Energi måles i kalorier eller kJ eller kcal.
De 3 typer næringsstoffer fedt, protein og kulhydrater giver ikke den samme mængde energi, idet fedt giver dobbelt så meget energi som de 2 andre næringsstoffer.
Når man skal vurdere madens fordeling som energikilde, opdeler man de 3 næringsstoffer i procenter. Denne vurdering betegnes energiprocenter.
Energiprocenter er ikke det samme som en enkelt vares fedtindhold.
For at anvende energiprocenter korrekt bør man se på en hel dags blandede kost. Her er anbefalingerne, at man højt må få 30% af energien fra fedt.
Altså en dagskost må højst indeholde 30 fedtenergiprocenter. Dette tal har intet at gøre med de tal, der står på den enkelte vare.

Mange tror – helt fejlagtigt - at alle madvarer, som holder sig under 30% af energien fra fedt er OK, men det er en stor misforståelse.
Et rugbrød bør f.eks. ikke indeholde ret meget fedt – højst 5%. Havde det været ost, havde det været en ganske anden sag, idet ost ikke kan laves så magert som rugbrød.
Det kommer altså an på den enkelte vare, hvor lidt fedt man kan forvente, at den indeholder.
Olie indeholder altid 100% fedt, men det kan da være nødvendigt at bruge lidt fedtstof i madlavningen, uden at man af den grund behøver at få mere end de anbefalede 30% af den samlede energimængde fra fedt .

Ikke kun fedt tæller

Nu er det ikke kun fedt, som giver kalorier. Proteiner og kulhydrater skal også omregnes til energiprocenter, og spiser man for mange af disse næringsstoffer, vil de omdannes til fedt og lagres på kroppen.
Proteiner og kulhydrater skal dog kun ganges med 17 pr. gram, inden tallet divideres med dagens samlede kaloriemængde. Det er grunden til, at vi siger, at fedt feder dobbelt så meget som sukker. Eller omsat til mad, at der er dobbelt så mange kalorier i en ostemad som i en syltetøjsmad.
Det er derfor også bedre at spise vingummi end chokolade, men det er bestemt ikke ”gratis” kalorier. Man kan sagtens blive tyk af vingummi, hvis dagens totale mængde kalorier overstiger det, som kroppen har brug for.

Næringsdeklarationen

Når man handler, er der nogle få enkle tal, som man bør holde sig til i hverdagen, hvis man vil spise magert og dermed holde sig under 30% af energien fra fedt.
Det er tallene i venstre kolonne på næringsdeklarationen, som man skal vurdere.
Kød og pålæg bør højst indeholde 10 g fedt pr. 100 g af varen = fedtindhold 10%.

Ost bør ikke overstige 18 g fedt - 18% - eller 30+, som det også hedder. Mælkeprodukter må maksimalt indeholde 1,5 g fedt, hvilket svarer til 1,5%.
Brød, færdigretter og dressinger bør holdes under 5% fedt og endelig morgensmadsprodukter under 7% fedt.
Holder man sig til disse tal, vil den samlede fedtmænde i dagens mad automatisk holde sig under 30 fedtenergiprocent.
Man bør vælge brød og morgenmadsprodukter med så mange kostfibre som muligt, idet kostfibre er særdeles vigtige for en god fordøjelse og vægtregulering.
Det anbefales, at den samlede dagskost indeholder mindst 30 g kostfibre.
Alle fisk og fiskeprodukter kan frit vælges uanset fedtindhold, idet fisk er vigtige for vores sundhed, og generelt spiser danskerne alt for lidt fisk.