1. Generelt om vitaminet

A-vitamin er nødvendig for øjets synsfunktion. Det dannes i organismen ud fra et forstadie til A-vitamin (beta-caroten). Beta-caroten og beslægtede forbindelser forekommer i blade og grøntsager. De benævnes carotenoider. Medens det egentlige A-vitamin er et klassisk vitamin så er forstadiet hertil carotenoiderne også forstadier til dannelsen af en række stoffer med hormonlignende egenskaber samt til stoffer der regulerer visse geners aktivitet.

2. Hvad bruger kroppen vitaminet til?

Omdannelsen af pro-A-vitaminer (forstadier til A-vitamin) til A-vitamin:

Carotenoiderne optages gennem tarmkanalen og spaltes i dennes slimhinde til to halvdele, af hvilken kun den ene omdannes til A-vitamin. Denne spaltning kan også foregå i lunger og muskler. A-vitamin forekommer imidlertid også righoldigt i fiskeolier og lever. Omdannelsen af carotenoider til A-vitamin er en trinvis proces. I første trin spaltes som nævnt carotenoidet i to halvdele, af hvilke mindst den ene halvdel bliver til A-vitamin, som er en alkohol. I næste trin oxideres A-vitaminet til et aldehyd. Denne proces katalyseres af enzymet alkoholdehydrogenase. Processen kan gå videre med oxidation af aldehydet til syren retinonsyre. Der kan også dannes et derivat af denne, benævnt 9-cis retinonsyre. Da et hormon er defineret som et stof, der i små mængder dannes et sted i organismen for derefter med blodbanen at blive ført et andet sted hen for at udøve sin virkning, kan man godt definere de tre stofskifteprodukter af beta-caroten: A-vitamin, retinonsyre og 9-cis retinonsyre som hormoner. Nedenfor omtales virkningen af alle tre stofskifteprodukter - alle tre stofskifteprodukter findes i kød og indmad, så de tilføres også direkte med føden.

A-vitamin

Omdannelsen af carotenerne til A-vitamin kan kun i ringe grad finde sted hos spæd- og småbørn. Disse skal altså have vitaminet direkte tilført som egentligt A-vitamin.
Ved tilstedeværelse af galde i tarmen vil de galdesure salte herfra opløse A-vitaminet og carotenoiderne sammen med fedtstofferne (jvf. tidligere). Herved kan A-vitaminet optages fra tarmen. Mere end 80 % kan optages, og blodniveauet når maksimum ca. 3 - 4 timer efter fødeindtagelsen. Vitaminet aflejres især i leveren, men også lunger, nyrer, gonader (køns-organerne) og binyrer er righoldige på vitaminet.
Carotenoid-niveauet i plasma er ca. 200 - 300 mikroggram/100 ml afhængig af fødens indhold af carotenoider. Niveauet øges under graviditeten, og carotenoid- såvel som vitamin A-niveauet er højere i fosteret end hos den gravide. A-vitaminniveauet i serum er ca. 30 - 90 mikrogram/100 ml serum. Niveauet falder stærkt under febertilstande. Normalt udskilles A-vitaminet ikke med urinen, men under febertilstande kan udskillelsen nå op på 900 mikrogram pr. dag.
A-vitaminet virker dels som en del af øjets pigment, dels medvirker det ved opretholdelsen af huden, tænder og knoglers normale struktur. Et derivat af A-vitamin er direkte medvirkende til synsopfattelsen, idet vitaminet, når det er indbygget i synspigment, reagerer over for lys ved en molekylær omlejring, der betinger, at en nervøs impuls løber gennem synsnerven til nakkelappen i centralnervesystemet, hvor synsopfattelsen sidder. Synsprocessen er et kemisk fænomen. I synspurpur findes A-vitamin indlejret i aldehydform. Dette aldehyd har en sidekæde, hvor én kemisk binding ikke er som de andre. Normalt A-vitamin har i sidekæden alle bindinger i såkaldt trans-form m.h.t. enkelt- og dobbeltbindinger som veksler, men i vitamin A-aldehyd i synspurpur er én binding modsat.

Her ligger to enkeltbindinger på samme sted af dobbeltbindingen. I synspurpur kaldes denne binding 11-cis-retinal. Når lyset rammer synspurpur svinger bindingen tilbage til normal form.
Dette igangsætter den elektriske synsimpuls.
Det er tidligere nævnt, at carotenoid og A-vitamin niveauet er højere hos fosteret end hos den gravide moder. Dette betyder, at der går så meget A-vitamin og carotenoider over i barnet, at der end ikke ved lang tids mangel på A-vitamin, kan opstå en egentlig mangelsygdom. A-vitaminmangel ses faktisk ikke i Danmark, men i eksisterer i Orienten, f.eks. i Jordan. Den må her skyldes en mangeltilstand, som har varet i flere generationer. A-vitaminmangel ytrer sig som natteblindhed. Herudover ses stærk forhorning af huden og dårligt knoglemateriale i tænder og de lange rørknogler. Tand- og skeletdeformiteter kan derfor ses.

Virkning af retinonsyre og 9-cis retinonsyre

Disse produkter af beta-caroten er regulatorer af arveanlæggene. Ved påvirkning af bestemte sekvenser af arveanlæggenes DNA opregulerer disse to stoffer visse hormonreceptorer (og i øvrigt andre proteiner, f.eks. de fedttransporterende proteiner). Yderligere påvirkes hormonerne fra skjoldbruskkirtlen og fra binyrebarken. Vi ved i dag ikke tilstrækkeligt om disse op/ned-reguleringer og deres afhængighed af carotenoidtilførslen.

Carotenoidernes betydning som pro- og anti-oxidanter:

Carotenoiderne, især beta-caroten, har fået en del opmærksomhed, da man har ment, at det virker som antioxidant, og at det derfor skulle beskytte mod udvikling af visse kræftformer og mod følger og bivirkninger af tobaksrygning. Som det senere skal omtales, er der rejst berettiget tvivl herom.

3. Hvor findes vitaminet i kosten?

Pro-A-vitaminer
Carotenoiderne der er forstadier til A-vitamin findes i alle grønne blade. Når skovens grønne blade falmer om efteråret skyldes det at bladgrønt forsvinder, så kan vi se bladenes carotenoider som rødgule farver. Også gulerødder og andre grøntsager er righoldige på carotenoider. Visse carotenoider findes som farvestoffer hos dyr, således forekommer carotenoidet zeaxanthin i fuglefjer fra canariefugle.

A-vitamin
Lever er meget righoldig på A-vitamin, så righoldigt på A-vitamin er bl.a. isbjørnelever, at indtagelse af lever fra isbjørn kan medføre A-vitamin forgiftning.

4. Hvor meget må jeg tage?

Vort behov får vi normalt dækket af vor kost. Som fedtopløselige faktorer er det nødvendigt at galden gør carotenoiderne og A-vitamin opløselige, det er en betingelse for deres optagelse gennem tarmvæggen. Personer med kroniske lidelser i lever, bygspytkirtel eller tyndtarm har besvær med optagelsen af fedtopløselige vitaminer bl.a. carotenoider og A-vitamin. Derfor bør her supplementeres med ekstra doser.

5. Hvem har risiko for A-vitamin mangel?

Som tidligere anført findes A-vitaminmangel ikke i Danmark hos raske personer - derimod kan denne mangeltilstand ses i Orienten og i U-lande. Derimod kan personer med lever, bygspytkirtel- og tyndtarmslidelser komme i underskud på vitaminet.

6. Hvad er symptomerne på mangel af vitaminet?

Ovenfor er omtalt at det typiske symptom på A-vitamin mangel er natteblindhed- men A-vitamin mangel ses normalt ikke i Danmark.

7. Hvordan behandles A-vitamin mangel?

A-vitamin mangel i Danmark findes ikke. Derimod er mangeltilstanden et stort problem i U-landene. WHO har derfor anbefalet at mødre i U-landene som eengangsdosis supplementeres med 200.000 iu sv.t. 68 mg A-vitamin. A-vitaminet forventes herefter at tilføres barnet med modermælken. Yderligere anbefales at der ved to separate sundhedbesøg gives til børn over 6 måneder 100.000 iu sv.r. 34 mg A-vitamin. Denne supplementering i U-landene foreslåes lagt i forbindelse med mæslingevaccinationerne 8For (flere detaljer se: WHO: Integration of vitamin A supplementation with immunization: Policy and programme implications, Geneve 1998).

8. Hvad er symptomerne på overdosering med A-vitamin og med carotenoider:

Som med D-vitamin gælder det også for A-vitamin, at overdosering bør undgås, idet vitaminet i høje doser er giftigt. Forgiftningssymptomerne er søvnløshed og smerter i knogler og led samt forhorning af huden. På tilsvarende måde kan overdosering med carotenoider give forhorning i håndfladerne og evt. leverpåvirkning.

8. Hvad er symptomerne på overdosering med A-vitamin og med carotenoider?

Som med D-vitamin gælder det også for A-vitamin, at overdosering bør undgås, idet vitaminet i høje doser er giftigt. Forgiftningssymptomerne er søvnløshed og smerter i knogler og led samt forhorning af huden. På tilsvarende måde kan overdosering med carotenoider give forhorning i håndfladerne og evt. leverpåvirkning.