1. Generelt om vitaminet

Vitamin B12 er det eneste vitamin, som indeholder et metal, nemlig cobalt. Dette vitamin adskiller sig også fra de andre B-vitaminer ved nok at dannes i bakterier, f.eks. Lactobacillus leichmannii, men ikke i de bakterier der findes i menneskets tarmkanal. Derimod dannes dette vitamin i drøvtyggernes mave-tarmkanal.

Vitaminet er oprindeligt oprenset fra dyre-lever. Som det skal nærmere beskrives nedenfor, adskiller vitamin B12 sig også fra de andre vitaminer, ved at dets optagelse i menneskets tyndtarm forudsætter kompleksbinding til et sukkerholdigt protein (intrinsic faktor), som dannes i mavesækken.

2. Hvad bruger kroppen vitaminet til?

I stofskiftet medvirker B12-vitamin til at flytte kemiske stofgrupper i et kulstofskelet (se senere) og til dannelsen af arveanlæggenes DNA.

Frem til omkring 1926 forekom en ondartet (perniciøs) blodmangel (anæmi) hos ca. en halv promille af den danske befolkning. Sygdommen kunne dengang ikke behandles. Forskerne Minot og Murphy fandt på dette tidspunkt, at sygdommen kunne helbredes, hvis patienterne spiste ca. ½ kg rå lever om dagen.

Omkring 1930 blev det ejendommeligt nok vist, at præparater af maveslimhinde også kunne helbrede sygdommen. Det var da kun gennem mange års forskning, at man forstod sammenhængen mellem disse to behandlingsformer. I løbet af trediverne lykkedes det således forskerne igennem udvinding fra flere tons rå svinelever at isolere nogle få mikrogram af et rødt stof, som kunne helbrede ondartet blodmangel.

Ondartet blodmangel (perniciøs anæmi) ytrer sig ved, at de røde blodlegemer ikke kan modnes. Under den normale modning i knoglemarven taber forstadierne til de røde blodlegemer normalt deres kerner, således at de røde blodlegemer, der cirkulerer i vort karsystem af blodårer og vener, ikke indeholder cellekerner.

Ved ondartet blodmangel erstattes de kernefrie røde blodlegemer af kerneholdige forstadier, som ikke så effektivt som de normale røde blodlegemer kan transportere den optagne ilt/ilten optaget i lungerne ud til muskler og organer.

Efterfølgende undersøgelser har vist, at B12-vitamin sammen med folinsyre (se nedenfor) spiller en afgørende rolle for dannelsen af funktionsdygtigt arveanlæg (DNA) og for modningen af de røde blodlegemer.

Det har vist sig, at årsagen til vitamin B12-manglen kan være en dårligt fungerende tarmkanal. Vitamin B12 kan således ikke direkte optages fra tyndtarmen, selvom der er rigelige mængder af vitaminet i føden. Årsagen hertil er, at vitaminet skal kompleksbindes til et sukkerholdigt protein, benævnt intrinsic factor (den indre faktor), der dannes i mavesækken. Kun vitamin B12 bundet til intrinsic factor kan optages i tyndtarmen. Hvis der derfor forekommer degenerative forandringer i mavesækken, eller hvis denne er kirurgisk fjernet, dannes ikke intrinsic factor, og vitaminet kan derfor ikke optages.

Normalt vil som anført mangel på vitaminet ytre sig ved en blodmangel anæmi med kerneholdige røde blodlegemer i blodbanen. B12-mangel kan også ytre sig ved gener fra nervesystemet i form af snurren i fingre og tæer og nedsat følefunktion.

I de senere år er interessen for en sammenhæng mellem vitamin B12 status og dissemineret sclerose blevet aktuel. Adskillige engelske undersøgelser har vist, at der ved dissemineret sclerose forekommer lavt blodniveau af vitaminet, og i visse tilfælde foreligger endog en mangeltilstand. Årsagen hertil er ukendt. En anden forklaring kan være, at patienter med vitamin B12 mangel er blevet fejldiagnosticeret for dissemineret sclerose.

3. Hvor findes vitamin B12 vitaminet i kosten?

B12-vitamin forekommer kun i væsentlige mængder i lever og kød. Personer der holder en streng vegetarisk diæt får således ikke tilstrækkeligt af vitaminet. Der er imidlertid normalt så store depoter af vitaminet i leveren, at hvis en person beslutter at blive streng vegetar, vil det tage ca. 15 år at udvikle en ondartet blodmangel.

4. Hvor meget må jeg tage?

Spiser man en varieret kost, skulle man være dækket ind , idet det antages, at en tilførsel på 1 mg af vitaminet dækker det daglige behov. 100 g svinelever indeholder 180 mikrogram af vitaminet, kalvelever indeholder 240 mikrogram pr. 100 g. Ved perniciøs anæmi bør tilføres ca. 30 mg dagligt som injektion; vitaminet kan ikke tages som tabletter, da der hyppigt ved perniciøs er mangel på intrinsic factor. Hvis man er vegetar, kan vitaminet godt tilføres i tabletform.

5. Hvem har øget risiko for at få vitaminmangel

Perniciøs anæmi ved mave/tarmlidelser:
Ovenfor er omtalt at en forudsætning for vitaminets optagelse fra tarmen er dets kompleksbinding til intrinsic factor, som dannes i mavesækken. Er mavesækken kirurgisk fjernet, eller er mavesækkens slimhinde ødelagt af mavesår eller af medicinmisbrug, dannes intrinsic factor ikke og perniciøs anæmi opstår.

Tilsvarende opstår denne tilstand, hvis intrinsic factor-vitamin B 12 komplekset ikke kan optages pga. ødelagt tyndtarm, f.eks. ved kroniske infektioner, men også som bifænomen ved infektion i tarmen med bændelorm, som optager vitaminet.

Som anført ovenfor kan man ved mangel på vitaminet også se lammelser, der kan ligne dissemineret sclerose.

Tobaksrygning ødelægger B12-vitamin
Både B12-vitamin og folinsyre ødelægges meget let af frie radikaler. Frie radikaler dannes i luftvejenes overfladeepitel hos rygere. Der kan derfor opstå en lokal mangel på disse vitaminer i luftvejene (se senere under frie radikaler), da tobaksrøgens tjærestoffer i cellerne betinger dannelse af frie radikaler. Da B12-vitamin, som tidligere anført, medvirker ved dannelsen af arveanlæggenes DNA, som skal fornyes i luftvejene, når tjærestofferne under deres omsætning kobles ind til DNA, er cellerne i luftvejene ikke i stand til at forny DNA. Dette forklarer måske, at tobaksrygning disponerer til omdannelse af luftvejenes celler til forstadier til kræftceller eller endog til egentlige kræftceller.

Opdager lægen hos en ryger, at luftvejsepitelet er omdannet til forstadier til kræftceller, kan sygdommen tilsyneladende standses i sin udvikling, hvis rygeren indtager store doser vitamin B12 og folinsyre.

6. Hvad er symptomerne på vitaminmangel?

De tre væsentlige symptomkonplekser ved B12-vitaminmangel er:

• Pernicøs anæmi, en manglende modning af de røde blodlegemer, således at knoglemarven sender store, umodnede og cellekerneholdige blodlegemer ud i blodbanen (se ovenfor).
• Nerveaffektion: snurren i fingrene, nervelammelser, som kan ligne dissemineret sclerose.
• Forstadier til kræft i øvre luftveje (leukoplakier) hos rygere.

Alle disse forhold er gennemgået ovenfor. Ved visse leverlidelser med fedtdiarrhoe ses hyppigt mangel på flere vitaminer pga. deres dårlige optagelse i tarmkanalen; hyppigt ses her mangel på både B12 vitamin og folinsyre.

7. Hvordan behandles B12-vitaminmangel?

Når mave/tarmlidelser er årsagen til perniciøs anæmi, skal ca. 30 mg af vitaminet tilføres som injektion helst sammen med folinsyre (se nedenfor), indtil blodbilledet er normaliseret.

Også ved nerveaffektion med nedsat optagelse bør injektioner foretrækkes. Til vegetarer og til rygere kan tabletform anvendes.

Man kan forebygge B12-vitaminmangel ved regelmæssigt at spise kalve- eller svinelever.

8. Hvad er symptomerne på overdosering?

Ved normal optagelse fra tarmen udskilles overskud af vitaminet hurtigt med urinen – det ses bl.a. ved den såkaldte Schillings test, hvor optagelse/udskillelse måles med radioaktivt (cobalt-mærket) vitamin. Der er således ingen overdoseringssymptomer.

9. Må vitaminet tages sammen med andre lægemidler?

Anæmier, der ligner perniciøs anæmi, kan ses ved medikamentel behandling med folinsyre-antagonister (f.eks. Emthexate til behandling af maligne lidelser, svære tilfælde af kronisk leddegigt og psoriasis) og Azathioprin (som omdannes til 6 mercaptopurin) og i øvrigt sjældent ved behandling med paraamino salicylsyre, 5-amino-salicylsyre og antiepileptika.