1. Generelt om calcium

Calcium forekommer i organismen dels som positivt ladet ion med to positive ladninger (calciumioner), dels som udfældede kalksalte i knogler og tænder. Opløst i plasma og vævsvædsker regulerer calcium mange metabolske processer. I vor opvækst skal vi have store mængder calcium og fosfat tilført til opbygning af vort knogle- og tandsystem. I seniet taber mange calcium og udvikler herved bløde og skøre knogler.

2. Hvad bruger kroppen calcium til?

Optagelsen af calcium er nøje forbundet med optagelsen af fosfat. Optagelsen sker i tyndtarmen. På grund af opløseligheden optages sure calciumfosfater lettere end de tungtopløselige mere basiske fosfater. Under afsnittet om D-vitamin er omtalt, at dette vitamin i organismen omdannes til 1,25 di-hydroxy-D-vitamin. Sidstnævnte er et hormon, som i tarmslimhinden stimulerer dannelsen af et calciumtransporterende protein. Når vi er i optimal D-vitamin-balance - dvs. når vi i rimelig grad udsættes for lysets påvirkning, så der dannes D-vitamin i huden ud fra et kolesterolforstadie - skulle der ikke foreligge hindringer for calciumoptagelsen, hvis tilførslen er optimal. Måske kan fytat og oxalsyre i begrænset omfang nedsætte biotilgængeligheden af calcium, men som tidligere omtalt er forskerne ikke enige om fytatets virkning, idet nogle hævder, at fytatets kompleksbinding af calcium og jern snarere virker som et depot, der afgiver mineralerne i nødvendigt omfang.
Under K-vitamin er omtalt, at koagulationsfaktorerne og visse knogleproteiner er Glaproteiner, som dannes ud fra Glu-proteiner formidlet af K-vitamin. Gla-proteiner binder og aktiveres af calciumioner. Calciumioner aktiverer også andre stofskifteprocesser, f.eks. det tidligere omtalte ATP-ase, der regulerer ionfordelingen over cellemembranerne. I knogler og tænder forekommer tungtopløselige calciumsalte af fosforsyre, som hyppigt også indeholder fluor (fluor-apatit). Da calcium indgår i knoglernes mineraler er en optimal calciumtilførsel meget vigtig i nyfødtsperioden, i barndommen og hos kvinder med knogleskørhed. Der er de forskere, der også siger, at stor calciumtilførsel er nødvendig i årene forud for klimakteriet, således at knoglernes calciumdepoter er maksimale, når calciumtabet sætter ind efter klimakteriets indtræden. Calcium er også en regulator af visse stofskifteprocesser, samt nerve- og muskelprocesserne. Normalt er der ca. 100 gange mere calcium uden for celler end inde i cellernes cellesaft. Calcium findes dog også inde i cellerne bundet til visse af cellens strukturbestanddele (det endoplasmatiske reticulum). Når nerve- og muskelfunktionen aktiveres, åbnes nogle af de ellers lukkede calciumkanaler, der er placeret i nervernes terminaler (ender, synapser). Et calciumbindende protein (calmodulin) transporterer calciumioner ind i cellerne, hvor de aktiverer nervehormonerne, således at den nervøse impuls bliver transporteret over relæstationerne (synapserne) eller over til de tværstribede muskler. I mange af disse processer har calciumioner og magnesiumioner modsat rettede virkninger.

3. Hvor findes calcium i kosten?

Calcium forekommer i relativt store mængder i komælk og ost (ca. 1,2 g pr. liter mælk og 700-800 mg pr. kg ost - Emmentalerost har ca. 1 gram pr. 100 g). Modermælk indeholder langt mindre, nemlig ca. 310 mg pr. liter; endelig indeholder hasselnødder ca. 290 mg pr. 100 g.

4. Hvor meget må jeg tage?

Det anbefales, at gravide får tilført 1,5 g calcium pr. dag sammen med en tilsvarende mængde fosfat. En ammende kvinde bør have 2 g calcium pr. dag. Børn bør tilføres ca. 0,6 – 0,8 g calcium pr. dag. Calcium tilføres mest naturligt ved at drikke mælk

5. Hvem har øget risiko for at få calcium-mangel?

Børn og diegivende kvinder har som omtalt et stort behov for calcium (og fosfat), da voksende knogler indbygger calcium og fosfat i knoglemassen. Det er derfor for at forebygge calciummangel nødvendigt med optimal tilførsel af calcium til disse grupper.
Ved sygelige tilstande med lidelser i tyndtarmen og ved galdelidelser vil calciumoptagelsen kunne mindskes. Eksempelvis vil frie fedtsyrer danne calciumsæber, når fedtet ikke emulgeres på grund af mangel på galde ved lever- og galdevejslidelser, herved hæmmes calciumoptagelsen.
Calciumstofskiftet styres af flere hormonproducerende kirtler samt af D-vitamin. Det drejer sig om skjoldbruskkirtlen og biskjoldbruskkirtlerne. I biskjoldbruskkirtlerne dannes parathormonet. Afkalkning af knoglerne og øget udskillelse af calcium og fosfat formidles således af øget indhold i blodet af parathormon, medens det modsatte forårsages af lavt niveau af dette hormon. I skjoldbruskkirtlen dannes i nogle særlige celler hormonet calcitonin. Øget niveau af calcitonin giver nedsat calciumindhold i blodet, idet calcitonin hæmmer knoglenedbrydningen, så der ikke frigøres calcium fra knoglerne til blodet. De sygelige tilstande forbundne med forkert regulering af disse hormoner skal dog ikke diskuteres her.

6. Hvad er symptomerne på calciummangel?

Calciummangel er omtalt ovenfor. Der ses vækstretardering, udvikling hos voksne af bløde (skøre) knogler. Se også under D- og K-vitamin.

7. Hvordan behandles calciummangel?

Der kan anbefales øget indtagelse af sødmælk, letmælk eller kærnemælk. Calciumfosfattabletter evt. med indhold af D- og K-vitamin. Der bør indtages 1 – 2 g pr. dag.

8. Hvad er symptomerne på overdosering?

Så længe der ikke overdoseres med D-vitamin, er calciumoptagelsen fra tarmen hormonreguleret. Overskydende calcium udskilles med afføringen.

9. Må calcium indtages sammen med andre lægemidler?

Der synes ikke at foreligge interaktioner under normale forhold mellem calcium og lægemidler