1. Generelt om jod

Jod hører til samme stofgruppe som klor, brom og fluor. De danner salte som benævnes klorider, bromider, og jodider. Jod er livsnødvendigt, idet hvis børn fødes i områder uden jod, så udvikler de sygdommen kretinisme.

Denne jodmangel forekommer især i bjergegne, f.eks. Alperne, hvor regnen har skyllet joden ud af jordbunden. Denne jodmangel giver struma, dvs. hævelse af skjoldbruskkirtlen, og åndelig tilbageståenhed.

2. Hvad bruger kroppen jod til?

Jod er kun nødvendigt for ét organ, nemlig skjoldbruskkirtlen. Her indbygges det i aminosyren tyrosin. Fire jodatomer indbygges i to molekyler tyrosin.

Herved dannes skjoldbruskkirtelhormonet T4, som skal modnes ved at miste ét jodatom, således at der dannes T3. Denne omdannelse formidles af det selenholdige enzym de-jodinase

3. Hvor findes jod i kosten?

Fisk er righoldige på jod, men danskerne spiser ikke tilstrækkeligt til at dækkes deres jodbehov.

4. Hvor meget må jeg tage?

WHO har sat en grænse for udskillelse af jod i urinen på 50 mikrogram pr. dag. Under denne grænse optræder mangelsymptomer. Så hvis vi skal være i optimal jodbalance, skal vi som voksne med kosten indtage 50 mikrogram eller derover. Tager vi for meget jod, kan vi provokere en skjoldbruskkirtellidelse.

5. Hvem har risiko for jodmangel?

Danskerne får ikke nok jod. En dansk undersøgelse har vist, at en stor del af gymnasieungdommen udskiller mindre end 50 mikrogram jod pr. dag i urinen. Det er i følge WHO grænsen, under hvilken der er risiko for at udvikle jodmangel. Mange gymnasieelever, især i Nordjylland, havde ved undersøgelse hos skolelæge forstørrede skjoldbruskkirtler.

Sagen er, at en vigtig kilde til jod er saltvandsfisk, og dem spiser danskerne for lidt af, selv om havet omgiver os på alle sider. Det stod bedre til på sydhavsøerne. Sundhedsstyrelsen har dog afstået fra at gøre som i Schweiz, hvor man beriger bordsaltet med jod. Nogle mennesker kan udvikle struma, hvis de får for meget jod. I vor kost findes stoffer, som hæmmer jodoptagelsen i skjoldbruskkirtlen. De forekommer f.eks. i hvidkål.

6. Hvad er symptomerne på jodmangel?

Jodmangel ytrer sig ved en diffus hævelse af skjoldbruskkirtlen, måske som en kompensatorisk reaktion på jodmanglen og den manglende indbygning i T3 og T4. Denne sygdom er 5 - 6 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Hævelsen benævnes struma diffusa non toxica.

7. Hvordan behandles jodmangel.

Den danske sundhedsstyrelse har i flere omgange nedsat ekspertpaneler til vurdering, om man skulle tilsætte jod til bordsaltet, således som man gør flere steder i udlandet. Et argument imod en sådan tilsætning er at jod kan fremprovokere en stigning skjoldbruskkirtelfunktionen hos særligt disponerede, f.eks. ældre med lav jodindtagelse. Som anført ovenfor spiser danskerne ikke tilstrækkeligt med fisk til at dække jodbehovet. Dette var da årsagen til, at Levnedsmiddelstyrelsen endeligt i 1995 i sin publikation ”Jod- er der behov for berigelse af kosten” anbefalede en langsom berigelse af bordsaltet med 2 mg jod pr. kg salt svarer til en daglig indtagelse af 20 mikrogram jod med bordsaltet pr. person. Man skal fremover kontrollere skjoldbruskkirtel-funktionen i mindst to områder i Danmark.

8. Hvad er symptomerne på overdosering med jod?

Jod udskilles hurtigt med urinen, men som anført ovenfor kan disponerede ved øget jodindtag udvikle en øget funktion af skjoldbruskkirtlen.

9. Må jod indtages sammen med andre lægemidler?

Ovenfor er omtalt at visse stoffer i kål kan hæmme jodets indbygning i thyroxin. Tilsvarende findes lægemidler med samme virkning, f.eks. thiocarbamider og visse sulfonamider, der f.eks. anvendes til behandling af type II diabetes. Også salicylater kan have denne virkning.