1. Generelt om Zink

Zink har ligesom calcium og magnesium to positive ladninger. Zink er af central betydning for stofskiftet, dets hormonale regulation samt reguleringen af arveanlæggenes udtryksmåde i de forskellige organer.

2. Hvad bruger kroppen zink til?

Zink indgår i ikke mindre end 300 forskellige stofskifteomsætninger, således i omsætningen af alkohol og mælkesyre, i visse fordøjelsesenzymer, der dannes i bugspytkirtlen, samt i et enzym, som omdanner vand og kuldioxid til kulsyre (kulsyreanhydrase).

Zink indgår også i de proteiner, der regulerer hvilke arveanlæg, der kommer til udtryk i de forskellige organer (de såkaldte Zinkfinger- proteiner). Zink indgår desuden i cellernes hormonreceptorer, der er sensorer for påvirkning med en række hormoner, f.eks. kvindelige kønshormoner, skjoldbruskkirtelhormonet og væksthormonet.

Zink indgår og aktiverer et hormon på ni aminosyrer dannet i brisselen (thymus). Dette hormon benævnes thymulin. Det kan forekomme med og uden zink. Den zinkholdige form modner immun-apparatets hukommelsesceller (T-celler), hvilket gør, at organismen bliver optimalt modstandsdygtig over for infektioner. Den ikke-zinkholdige form af thymulin hæmmer modningen af immunapparatets hukommelsesceller. Zinkmangel giver derfor nedsat immunologisk modstandsdygtighed.

Zink indgår også i superoxid-dismutase (SOD). Her blev det omtalt, at SOD eliminerer de skadelige superoxidanioner.
Blys giftighed skyldes dets evne til at skubbe zink ud af det aktive sæde i det stofskiftesystem (delta-ALA dehydrase), som danner et forstadie til de røde blodlegemers farvestof (hæmoglobin). Zink spiller derfor også en rolle for dannelsen af røde blodlegemer. Zink har således mangesidige virkninger på fordøjelsen, stofskiftet, immunapparatet, og det medvirker ved eliminationen af frie radikaler.

Koncentrationen af zink i fuldblod er ca. 0,88 mg/100 ml, i serum ca. 0,30 mg/100 ml. Da zink indgår i visse fordøjelsesenzymer, der dannes i bugspytkirtlen er dette organ også zinkholdigt. I modsætning til serum er zinkindholdet i sekret fra blærehalskirtlen ca. 5,8 mg pr. 100 ml, altså 16 gange højere end i serum.

I spermatozoer er zinkindholdet også meget højt, nemlig 2 mg pr. gram tørstof. Dette tyder på, at zink også spiller en rolle for spermatozoernes levedygtighed og dermed for fertiliteten.

3. Hvor findes zink i kosten?

Indmad, især lever og hjerte, er righoldige på zink.

Biotilgængeligheden af zink ligger på ca. 25 - 35 %. Den kan ændres ved sygelige tilstande; således nedsættes biotilgængeligheden af zink ved glutenintolerance, der kan medføre tarmlæsioner, hvorved zinkoptagelsen såvel som optagelsen af folinsyre og vitamin B12 nedsættes.

4. Hvor meget må jeg tage?

Anbefalet daglig dosis er 15 mg. Normalt indeholder zinktabletter zink bundet til gluconsyre.

5. Hvad er symptomerne på zinkmangel?

Zinkmangel forekommer i forbindelse med de tarmlæsioner, der kan udvikles som følge af gluten-intolerance. Zinkmangel forekommer også i forbindelse med en hudsygdom (Acrodermatitis enteropathica), som er forbundet med en lidelse i tyndtarmen, som bevirker, at zink ikke optages i tilstrækkelig grad.

Det er vist, at kvindelige patienter med ovennævnte lidelser i graviditeten har en øget risiko for at udvikle spontan abort, og der er også en sikker øget forekomst af misdannelser hos nyfødte.

For at forebygge disse forhold er det vigtigt at opspore disse patienter og i forebyggende øjemed give et ekstra zinktilskud. Den danske kost synes tilstrækkelig til at dække de dagligt anbefalede doser. Derimod ses zinkmangel som følge af ekstremt lavt indhold i kosten i Orienten, f.eks. i Iran og Tyrkiet. Her ses zinkmangelsymptomer som nedsat højdevækst og medfødte misdannelser i knoglerne, hvilket er i fuld overensstemmelse med, at zink indgår i den cellereceptor, der reagerer med blodets væksthormon.

6. Hvordan behandles zinkmangel?

Varieret kost vil normalt beskytte mod udvikling af zinkmangel i Danmark. Til patienter med kroniske tarmlidelser bør lægen anvende infusionspræparater.

7. Hvad er symptomerne på overdosering?

Ved indtagelse af ca. 10-30 gange anbefalet dosis vil zink i mave-tarmkanalen udkonkurrere optagelsen af kobber, hvilket kan medføre en kobbermangel. Overdosering kan også medføre mavesmerter, opkastninger, diarrhoe, hæmolyse, lever- og bugspytkirtelpåvirkning samt nyre- insufficiens.

8. Må zink indtages sammen med andre lægemidler?

Zink kan som andre metaller med to positive ladninger danne komplekser med lægemidler som tetracycliner, ciprofloxacin og norfloxazin og nedsætter hermed deres optagelighed fra tarmen med ca. 50 %.