Forkølelse er en virusinfektion i næse og svælg. Der findes over 100 virus, der kan forårsage forkølelse. – fx rhinovirus, coronavirus, RS-virus, adenovirus, parainfluenza m.fl. Dette er en af årsagerne til, at man kan smittes adskillige gange i løbet af året. Forkølelse kan være led i f.eks. influenza. Forkølelser er mest udbredte i fugtigt vejr med få plusgrader. Det er endvidere mange bekendt, at risikoen for at rammes af forkølelse øges i perioder med omskifteligt vejr. |