Hvad er forkølelsessår ? | |
Forkølelsessår er en lokaliseret infektion forårsaget af herpes simplex-virus. Man skelner mellem primærinfektionen, det vil sige den første infektion med virus, hvor barnet danner antistoffer, og sekundærinfektionen, der skyldes fornyet aktivering af virus, der bæres i kroppen. Aktiveringen af virus sker for eksempel ved kraftig påvirkning af sollys eller kulde, ved febertilstande eller i følelsesmæssige stressperioder. | |
Hvem kan få forkølelsessår ? | |
Primærinfektionen sker formentlig tidligt, idet der er en kraftig stigning i antal børn med antistoffer mod herpes simplex virus i alderen 1-4 år. Hos 85% af alle børn med antistoffer mod herpes simplex virus er der aldrig set en karakteristisk herpes simplex virus-infektion, hvorfor man her taler om en subklinisk infektion. Efter primærinfektionen vil mange børn bære virus i kroppen, uden at virus nogensinde kommer til udtryk. Forekommer med samme hyppighed hos drenge og piger. | |
Hvilke symptomer er der ved forkølelsessår ? | |
| |
Hvordan smitter forkølelsessår ? | |
Forkølelsessår smitter ved direkte kontakt med virus, der findes i stort antal i væsken i blærerne. Desuden udskilles der også i nogen grad virus fra huden over den ikke-bristede blære. Ved kontakt mellem virus og ødelagt hud eller slimhinde (f.eks. sår, rifter) er der risiko for infektion. Smitten overføres typisk med fingrene. Inkubationstiden er 2-12 dage. | |
Hvordan behandles forkølelsessår ? | |
Forkølelsessår behandles med salve indeholdende et stof, der er virksomt specifikt mod herpesvirus, acyclovir (= zovirax, =zovir), der påsmøres 4-5 gange dagligt, indtil alle blærerne er skorpedækkede. | |
Prognose | |
Prognosen er god, idet ophelingen er fuldstændig og uden ardannelse. | |
Relevante emner | |