Larsen, Eilif , speciallæge, dr. med.
Overrivning af det indvendige ledbånd (lig. deltoideum) ses hyppigst i forbindelse med frakturskade i anklen, mens isoleret total overrivning af ligamentet er en relativ sjælden skade. |
Traumemekanisme |
Vedrørende anatomien se under ”Ankelskader” og Figur . |
Symptomer og diagnose |
Der kommer akut stærke smerter ledsaget af hævelse, og indenfor de første 1-2 døgn blålig farvning af huden under indvendige ankelkno, som undertiden kan strække sig ned under foden. Der er smerter ved alle bevægelser inklussive af tæerne, idet bøjesenerne til disse vil være med omgivende hævelse. Der er trykømhed lige under ankelknoen, men kun ringe ømhed på selve knoen. Vurdering af stabiliteten udføres ved at dreje foden udad, men er i den akutte fase svær at gennemføre på grund af smerter. |
Behandling |
Umiddelbart behandles efter RICE-princippet. Skaden bør hurtigt vurderes af læge, kontakt derfor skadestue eller egen læge. |
Prognose |
Helingstiden er længere, fordi lig. deltoideum er tykt, og dermed tager det længere tid før hævelsen og inflammationen forsvinder. Der kan bestå længerevarende irritation omkring senerne med seneskedehindebetændelse, og i nogle få tilfælde vil en arvævsdannelse kunne føre til tryk på nerven under den indvendige ankelkno, som giver anledning til smerter, der stråler ind under foden. |