Anatomi

Underarmens knogler benævnes spolebenet (radius) og albuebenet (ulna), som begge danner led både mod albuen og mod håndleddet (se illustration). I albueleddet er albuebenet den bredeste af de to knogler og ved håndleddet er spolebenet bredest. Tilsvarende udgøres den væsentligste del af ledfladen i albueleddet af albuebenet og i håndleddet af spolebenet. Spolebenet er bevægeligt i forhold til albuebenet og kan rotere ind over dette, således at hånden kan drejes 180 grader. Denne drejebevægelse er meget vigtig for håndens normale funktion, f.eks. når man skal bære genstande i håndfladerne, skrue eller skrive.

Inddeling

Knoglebrud på underarmen kan inddeles i stabile og ustabile brud, samt efter graden af forskydning og om begge eller kun den ene knogle er brækket. Brud på én af knoglerne kan være forbundet med ledskred i enten håndled eller albue. Brud omkring albue eller håndled klassificeres som albue- eller håndledsbrud.

Hvordan opstår skaden

Underarmsbrud opstår oftest ved fald eller ved stød eller slag fra andre personer eller genstande.
Knoglebrud på underarmen er det næsthyppigste af alle knoglebrud ved sport og ses oftest ved fodbold, løb på rulleskøjter eller skateboard, gymnastik eller ridning.

Symptomer på skaden

Symptomerne vil ofte være intense i form af smerter, ømhed og hævelse. Hvis bruddet er forskudt er der synlig fejlstilling af underarmen.

Hvad kan du selv gøre, når skaden er sket

Det er væsentligt, at der hurtigt foretages røntgenundersøgelse, så den korrekte behandling kan iværksættes. Under transporten til skadestuen skal armen immobiliseres bedst muligt og eventuelt køles. Dette er ligesom hurtig undersøgelse og behandling vigtigt for at begrænse udviklingen af blodansamling og for at forebygge følgeskader.

Hvordan undersøger lægen skaden i første omgang

Lægen vil få foretaget røntgenundersøgelse af underarmen. På grund af muligheden for samtidigt ledskred i albue- eller håndled vil han sikre sig, at disse led også røntgenfotograferes. Endelig vil han undersøge for eventuelle følgeskader på sener, nerver og pulsårer.

Behandlingsmuligheder

Behandlingen afhænger af bruddets karakter. Det er vigtigt, at bruddet sættes præcist på plads, hvis det er forskudt. Dette vil normalt kræve indlæggelse og bedøvelse. Efterfølgende anlægges gipsbandage i minimum 6 uger hos voksne. Hvis lægerne ikke kan opnå acceptabel stilling af bruddet foretages operation, hvor bruddet sættes på plads og fikseres, som regel med skinner og skruer.

Følgeskader og komplikationer

Følgeskader på sener, nerver og pulsårer er sjældne. Muskelskade omkring bruddet er almindelig, især hvis bruddet er forskudt. Dette er normalt ikke en læsion, der efterlader mén, idet musklerne har en stor helingsevne. Hvis der er udbredte muskelskader og en stor blodansamling omkring bruddet, eventuelt kombineret med skade på en pulsåre, kan der opstå et såkaldt akut muskellogesyndrom. Ved denne tilstand opstår der et så forhøjet tryk i en muskelloge, at der er fare for, at muskler og eventuelt nerver i den pågældende muskelloge kan tage alvorlig skade. Udvikling af et akut muskellogesyndrom kræver hurtig indgriben ved operation.

Knoglebrud på underarmen heler normalt på 6-10 uger, men helingen kan undertiden forløbe langsommere end normalt, såkaldt forsinket heling. Risikoen for manglende heling og dannelse af et såkaldt falsk led, er omkring 10%. Udvikling af denne tilstand vil normalt kræve operation med ny fiksering af knoglerne og knogletransplantation.

Hvis bruddet heler op i fejlstilling, kan dette medføre en nedsat drejebevægelse af underarmen og dermed hånden. Dette kan udgøre et betydeligt mén. Knoglerne kan til en vis grad rette sig ud, ligesom fortykkelsen ud for brudstedet aftager efterhånden og dette kan bedre bevægeligheden med tiden. Hos børn kan selv ret udtalte fejlstillinger rette sig.