Hvad er mononukleose/kyssesyge ? | |
Mononukleose/kyssesyge er en infektionssygdom forårsaget af Ebstein-Barr-virus. Virus angriber, efter en opformering i mundslimhinden, lymfesystemet, hvilket medfører hævede kirtler overalt samt eventuelt forstørret lever og milt. | |
Hvem kan få mononukleose/kyssesyge ? | |
Ebstein-Barr-virus-infektion er en hyppig infektion, som i op til halvdelen af tilfældene ingen symptomer giver. Derfor kendes det nøjagtige antal inficerede ikke. Ved infektionen dannes antistoffer mod Ebstein-Barr-virus, som kan måles på en blodprøve, og omkring 50% af ét-årige, 85% af 4-årige og omkring 90% af voksne har antistoffer. Infektion før 4-års alderen giver sjældent symptomer. Forekommer lige hyppigt hos drenge og piger. | |
Hvilke symptomer er der ved mononukleose/kyssesyge ? | |
| |
Hvordan smitter mononukleose/kyssesyge ? | |
Mononukleose/kyssesyge smitter via spyt, der enten overføres fra barn til barn via hænder, legetøj eller lignende eller ved ”deep kissing”/mere intens kysning. Inkubationstiden er 30-50 dage, kortest for mindre børn. Diagnosen stilles ved påvisning af nye antistoffer mod Ebstein-Barr-virus i blodet, ofte med et ledsagende højt antal hvide blodlegemer i lymfocyttype. Der ses hos lidt over halvdelen let nedsat antal blodplader og let forhøjede levertal. Der er livslang immunitet efter infektion med Ebstein-Barr-virus. | |
Hvordan behandles mononukleose/kyssesyge ? | |
Der er ingen specifik behandling mod mononukleose/kyssesyge. Det drejer sig primært om hvile og symptomatisk behandling, hvilket primært vil sige smertestillende, oftest i form af paracetamol (=panodil, =pinex, =pamol) i dosering udfra vægt og alder. Så snart barnet er i bedring, kan daginstitution/skolegang genoptages. Ved miltforstørrelse frarådes de første 2-3 uger kontaktsport og større fysisk anstrengelse, da den forstørrede milt er mere følsom overfor slag, og lettere bløder. | |
Prognose | |
Prognosen er god, idet der stort set aldrig optræder komplikationer til mononukleose/kyssesyge. Den mest frygtede komplikation er miltsprængning, som vil optræde i anden sygdomsuge, og typisk sker ved slag mod milten, og som er ekstrem sjælden (optræder hos 0,2% af voksne med sygdommen og meget sjældnere hos børn). En anden meget sjælden komplikation er så udtalt hævelse af mandlerne, at vejrtrækningen påvirkes. | |
Relevante emner | |