Osteoporose eller knogleskørhed

Osteoporose (på dansk: knogleskørhed) er en tilstand med nedsat knoglemasse og svækkelse af knoglens mikroarkitektur (se fig 1), så den brækker nemmere end normalt – selv ved små uheld som et fald over et dørtrin eller en snublen i et løst tæppe.

Hvor sidder sygdommen?

Det er især de lange knoglers endepartier samt de små og uregelmæssige knogler, der rammes. Knoglebruddene ses således hyppigst i underarmen over håndleddet (Colles’ fraktur), lårbenshalsen, ryg- og lændehvirvler samt overarmen (se fig 2).

Hvordan mærker man sygdommen?

Man mærker ikke noget, dvs. der er ingen symptomer, før man får et knoglebrud eller sammenfald af en hvirvel. Disse brud er naturligvis smertefulde.

Hvem rammes?

Med stigende alder får vi alle svagere knogler, så tilstanden kan betragtes som en normal aldersudvikling. Men hastigheden, hvormed knoglestyrken aftager, kan påvirkes meget af ens levevis (se senere). Kvinder har fra naturens side mindre stærke knogler end mænd. Endvidere har de et forøget knogletab i årene omkring overgangsalderen (menopausen), hvor produktionen af kvindeligt kønshormon holder op. Derfor rammes ældre kvinder hyppigst. Næsten halvdelen af de kvinder, der i dag er 50 år, vil få et osteoporotisk knoglebrud på et tidspunkt. Brud i håndled og ryghvirvler ses typisk i 55-75-års alderen, mens lårbensbrud især ses efter 80-års alderen. Mænd rammes også i stigende grad. Sygdommen er ikke blot alvorlig pga. bruddet, men især fordi den ofte medfører, at helt raske, selvhjulpne personer får varige mén og måske ikke længere kan klare sig selv. Alene hoftebrud kræver ca. 300.000 hospitalssengedage om året. En hel del har behov for plejehjemsplads efter et hoftebrud. Der er også mange bivirkninger forbundet med indlæggelse og evt. operation.
Nogle personer har øget risiko for at udvikle osteoporose i en tidligere alder end ”normalt”. Betydningsfulde faktorer er:

• meget tidlig overgangsalder (under 45 år)
• mager og spinkel legemsbygning
• ringe/ingen fysisk aktivitet
• utilstrækkeligt kalk og D-vitamin
• familiær forekomst (arv)
• rygning
• stort alkoholforbrug
• længerevarende behandling med binyrebarkhormon
• visse sygdomme

Hvordan bliver man undersøgt?

Knoglernes kalkindhold kan bestemmes ved en såkaldt ”dexa-skanning”, der også kaldes ”knogleskanning”. Imidlertid bruges ordet ”knogleskanning” også om en ”knogleskintigrafi”, hvor man efter indsprøjtning af en lille mængde radioaktivt fosfat bliver undersøgt under et gammakamera m.h.p. at finde knoglekræft, knoglebrud f.eks. træthedsbrud, ledlidelse o.m.a. Derfor bruges her betegnelsen ”dexa-skanning” om undersøgelsen for knogleskørhed.
En ”dexa-skanning” er en slags røntgenundersøgelse, idet man gennemlyses med en svag røntgenstråle. Ud fra målinger af hvor meget stråling, der trænger igennem knoglen, og hvor meget der tilbageholdes, kan man beregne knoglemineralindholdet (”bone mineral density” eller BMD-måling). Se nærmere under dexa-skanning – sådan udføres undersøgelsen.

Måleresultatet opgives i forhold til gennemsnittet for en person af samme alder, køn og størrelse.
Det kan bruges til at vurdere risikoen for fremtidigt brud.

Hvordan behandles osteoporose?

Lægen vil altid sikre, at man får tilstrækkeligt med kalk (kalcium) og D-vitamin i kosten eller supplere med vitamintabletter og evt. kalktilskud.
Dette er – sammen med ændringer i levevis med tilstrækkelig motion hver uge, frisk luft/sollys og reduceret rygning – tilstrækkeligt for en stor del af os.
Hvis lægen skønner, at der herudover er behov for medicinsk behandling, kan der blive tale om tilskud af kvindeligt kønshormon (østrogen/gestagen), behandling med medicin, som påvirker østrogen-receptorerne (SERM-præparater) eller bisfosfonater uden hormonvirkning.

Hvordan undgår man osteoporose?

Knogleskørhed kan forebygges med en aktiv levevis, hvor man sørger for at motionere regelmæssigt, helst ½ time hver dag. Herved styrkes knoglerne og ikke mindst musklerne, som skal bære og ”passe på” knoglerne. Med motion menes gang, trappegang, gymnastik, løb m.m., alle aktiviteter, hvor man bærer sin egen vægt (svømning og til dels cykling stimulerer således ikke knoglerne særligt meget). Sengeleje, gipsning af et ben o.l. er i stand til at nedbryde knoglestyrken fantastisk hurtigt, og det tager meget lang tid at genopbygge det tabte. Så det er vigtigt at undgå perioder med total passivitet hvis muligt.
Det er vigtigt at få tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin, gerne sammen med sollys (½ time dagligt udendørs om sommeren). Personer over 21 år bør indtage 800 mg kalcium og 200 IU (5 mikrogram) D- vitamin hver dag med kosten, 60-årige og ældre bør dog tage dobbelt så meget D-vitamin (400 IU om dagen). ½ l mælk indeholder 600 mg kalcium. D-vitamin findes især i fede fisk, men det kan være svært at spise tilstrækkeligt, så en vitaminpille er en god idé for mange.
Rygning fremmer osteoporose og bør også af denne grund begrænses.