Definition: |
Infektion i huden med såkaldte hudsvampe (dermatofytter). |
Hvem og hvor mange: |
Mere almindelig hos børn end hos voksne. |
Symptomer: |
Det starter som en lille, skællende, rød og kløende plet, der efterhånden breder sig. Når den er 2-3 cm stor heles huden i midten op, hvorved den karakteristiske ring fremkommer (deraf navnet ringorm). |
Årsager: |
Ringorm er meget smitsomt. Børn kan smitte hinanden, men infektionen kan også overføres fra hunde og katte, samt andre kæledyr. |
Behandling: |
Lokalbehandling med et svampemiddel. Hvis der er mange elementer, kan man overveje at give en tabletbehandling. |
Prognose: |
Svinder oftest hurtigt under behandling. |