Spiseforstyrrelser har været kendt og defineret som sygdomme gennem de sidste ca. hundrede år, og nervøs spisevægring (anorexia nervosa) kan spores flere hundrede år tilbage i historien. Med spiseforstyrrelser menes at mængden af mad og/eller måden den indtages på er forstyrret og ubalanceret. Alle mennesker kan i perioder have ubalance i deres spisevaner fx ved kriser eller store omvæltninger i livet, men for de allerfleste finder appetit og spisning hurtigt et naturligt leje igen. | |
Bulimia | |
Definition og diagnose: | |
| |
Forekomst | |
Bulimi er ca. 4 gange så hyppigt som anorexi, og forekommer hos ca. 1 ud af 200 kvinder og 1 ud af 2000 mænd i alderen 15 – 24 år. Den begynder oftest i slutningen af teenageårene eller i starten af 20´erne. | |
Symptomer | |
Ædeflippene kan være planlagte, men forgår oftest i dyb hemmelighed, evt. om natten, så omgivelserne ikke bemærker noget. Det er oftest kalorieholdig, nem mad, som nærmest sluges og spisningen fortsætter indtil maven er så fuld at det gør ondt eller patienten bliver meget træt. Det kan have store økonomiske konsekvenser at købe ind til grovæderiet | |
Ætiologi | |
Der er heller ikke for bulimi en entydig forklaring eller årsag. Bulimien kan starte som et afmagringsforsøg, og ende som en tvangspræget vane. Forskellige former for forstyrrelser i grundpersonligheden og dybereliggende psykologiske vanskeligheder ligger oftest bag sygdommen. Det kan dreje sig om ambivalente følelser for forældrene eller problemer med at frigøre sig fra dem, manglende sexuel modenhed og selvusikkerhed. Balancen mellem drift og impulsivitet på den ene side og kontrol og magt på den anden side er et gennemgående tema. Kaotisk livsstil og selvdestruktive tendenser kendetegner nogle patienter med bulimi. | |
Behandling og prognose | |
Patienterne søger som regel selv hjælp, og hvis bulimien er det eneste symptom, kan behandlingen foregå ambulant. Samtaleterapi, både individuelt, i familien eller i grupper, er det vigtigste behandlingstilbud. Især gruppeterapi sammen med patienter med lignende problemer giver gode resultater. Overordnet retter psykoterapien sig mod at ændre patientens billede af sig selv og sine omgivelser, og give en mere moden tilgang til livet og større selvindsigt. Kun sjældent er det nødvendigt at supplere med medicin (mod depression). | |
Kilder: | |
Relevante emner | |