Hvad er atopisk eksem ? 

 Atopisk eksem (også kaldet børneeksem eller astma-eksem) er en type af eksem, der ofte optræder i familier, hvor atopisk eksem, astma eller høfeber optræder. Et mindre antal af de patienter, der har atopisk eksem, udvikler også astma eller høfeber. Atopi (særegenhed) har været anvendt som en fællesbetegnelse for ovennævnte gruppe af sygdomme. Huden hos patienter med atopisk eksem er præget af tørhed og nedsat tærskel for kløe. Huden reagerer kraftigere end normalt på irritamenter med en slags betændelse (inflammation). Eksemet udvikles især i de forkradsede områder. 

 Hvem kan få atopisk eksem ? 

 Da arv spiller en rolle, er risikoen for at få atopisk eksem 25%, hvis en af forældrene har haft atopisk eksem, 75% hvis begge forældre har haft sygdommen. Men også miljøet har betydning for udvikling af sygdommen. Atopisk eksem er mere udtalt, når man opholder sig i Danmark end under de sydlige himmelstrøg.
 
Atopisk eksem er en hyppig sygdom, og ligesom astma og høfeber opstår den med tiltagende hyppighed i hele den vestlige verden, uden at man ved hvorfor. I Danmark får op mod 20% atopisk eksem inden 7-årsalderen. Atopisk eksem opstår oftest i den tidlige barndom, ofte inden 1-årsalderen, aftager i løbet af barndommen, men kan dog få en opblussen i puberteten, svinder oftest i voksenalderen, men kan fortsætte i ca. 10% af tilfældene.
 

 Hvad udløser udbrud af atopisk eksem ? 

 Allergi overfor fødemidler kan spille en rolle, men sjældent i voksen alder. Hvis der gentagne gange kommer udbrud af kløe og eksem eller udbrud af nældefeber efter indtagelse af bestemte fødemidler, kan der være tale om overfølsomhed. Der kan undersøges herfor via priktest eller via en blodprøve, men ingen af disse prøver kan alene afgøre, om eksemet kan udløses af overfølsomhed. Dette kan kun afgøres via en diæt og efterfølgende provokation med indtagelse af det pågældende fødemiddel under lægens vejledning. Det er usikkert, om luftbårne allergener som f.eks. ekskrementer fra husstøvmider kan spille nogen rolle. 

Eksemudbrud kommer oftest i forbindelse med irritation i huden, der f.eks. kan udløses af ujævnhed i klædedragten, der initierer kløen. Tørheden af huden er også kløeudløsende, ligesom varme og sved. Atopisk eksem er ofte værst om vinteren.

En anden væsentlig kløeudløsende faktor er psykisk stress. Hvis patienten lever under et stort arbejdspres, er urolig, ked af det, vred eller ophidset, klør huden. Kløen er ofte udtalt om natten. 

I huden kan der let sætte sig bakterier, som ved deres tilstedeværelse kan medvirke til udvikling af eksem, og som undertiden kan give infektioner som ved børnesår med rødme, væsken og skorpedannelse. Herved kommer der en yderligere forværrelse af kløen. Også tilstedeværelse af svampe i huden kan være kløeudløsende. 

Da huden er tør, opstår der ofte revner, hvorved kontakt med selv almindeligt vand kan give eksem på hænderne i forbindelse med hyppig håndvask. Kontakt med bl.a. sæbe, rengøringsmidler og andre produkter vil yderligere kunne irritere huden og forværre eksemet. Direkte hudkontakt med fødemidler kan også give irritation. Desuden kan der udvikles allergisk kontakteksem via direkte kontakt med allergener i f.eks. gummi. Denne form for allergi kan undersøges med prøver lagt direkte på huden (lappeprøver). Også nældefeber kan opstå efter direkte hudkontakt. 
 

 Hvordan ser huden ud hos patienter med atopisk eksem ? 

 Huden er generelt tør, undertiden nopret, i aktive eksemområder kan den være rød, skællende og fortykket med revner og kradsningsmærker. Rødmen er dog ofte kun let udtalt eller fraværende, specielt i kronisk afficerede områder, hvor huden kan fremtræde forgrovet, læderagtigt fortykket pga. gentagne, intense krads. Ansigt, hals og overkrop er hyppigt afficeret i voksenalder, men albuebøjninger, knæhaser, håndled og fodled kan også være afficeret. Svære tilfælde med udbredte forandringer overalt på huden ses undertiden. En del patienter har kronisk håndeksem. 

 Hvad betyder det at have atopisk eksem ? 

 Eksemet kan findes i forskellige grader fra kortvarige, milde tilfælde til udbredte, længerevarende udbrud med hyppige bakterielle infektioner. Den intense kløe kan give problemer specielt for nattesøvnen. Oftest er den eneste følge af atopisk eksem for voksne den risiko, der er for at udvikle kronisk håndeksem, da huden fortsat vil være tør. Derfor er det væsentligt for alle patienter, der har fået påvist atopisk eksem, at stile mod et rent og tørt erhverv. En svækkelse af immunforsvaret er medvirkende til, at der også er en øget risiko for at udvikle infektioner i huden med vira og svampe. Vira kan give udbredte udbrud af forkølelsessår eller vorter. Risikoen for at udvikle en luftbåren allergi, der kan udløse astma eller høfeber, består også, f.eks. via kontakt med pelsdyr, husstøvmide eller skimmelsvamp, eller via pollen. 

 Hvordan forebygges udbrud af eksem ? 

 Det er væsentligt pga. hudens tørhed at indfedte den mange gange dagligt og altid indenfor 3 minutter efter bad for at bevare fugtigheden i huden opsuget under badet. Den eller de fugtighedscremer eller salver, som huden bedst accepterer er at foretrække. Fedtcremer eller fedtsalver er ofte velegnede pga. deres høje fedtindhold. Produkter uden lanolin og uden tilsætning af konserveringsmidler eller parfumer er at foretrække med henblik på at undgå udvikling af overfølsomhed. Ved fugtigt arbejde eller arbejde med kemikalier kan hænderne beskyttes med arbejdshandsker eller med handsker af plastik med stofhandsker indeni. Stofhandskerne bør skiftes hyppigt, så de ikke bliver fugtige, hvilket vil virke beskadigende på huden. Hænderne bør indfedtes efter hver håndvask.

Antallet af bakterier i huden kan holdes nede ved et dagligt, kortvarigt bad med vand og uparfumeret sæbe med pH-værdi 4,5 - 6. 
Klædedragten bør være glat (aldrig uld i kontakt med huden).
Tildækning af huden kan dæmpe kløen. 

Kløestillende medicin, også kaldet antihistamin, virker ofte sløvende og er uden overbevisende virkning ved atopisk eksem.

Det er væsentligt, at patienten lærer at leve med sygdommen og så vidt det er muligt fører et regelmæssigt og roligt liv.
 

 Hvordan behandles udbrud af eksem ? 

 Da eksemudbrud er en slags betændelse i huden (inflammation), som ikke er nogen egentlig bakteriel infektion, er hormoncremer eller salver (steroidhormoner) et godt førstevalg i behandlingen. Fedtsalver eller fedtcremer uden tilsætningsstoffer er som ved fugtighedscremerne at foretrække. Denne behandling bør foregå efter aftale med lægen. Hvis den anvendes med indsigt i virkning og bivirkning er den et godt og effektivt behandlingsmiddel. Hormoncremer/salver findes i 4 styrkegrupper: gruppe I (svage), gruppe II (middelstærke), gruppe III (stærke), gruppe IV (ekstra stærke). Til eksem på krop, arme og ben vil man til voksne i reglen først vælge et gruppe III præparat. Efter indtrådt bedring og efter lægens anvisning bør behandlingen forsøges langsomt aftrappet, f.eks. ved at overgå til en lavere gruppe og til sidst ved at nedtrappe hyppigheden af indsmøringen. Derved nedsætter man risikoen for tilbagefald. 

Til ansigtet vil man oftest vælge et gruppe II præparat. Til øjenomgivelser bør kun anvendes et gruppe I præparat pga. risiko for øjenskade. Visse stærkt forkradsede områder, specielt på hænderne, kan med fordel desuden tildækkes af en tynd hydrokolloid bandage (også kaldet erstatningshud) for at give ro i huden. Mens behandlingsserier anvendt efter ovennævnte princip kan gentages flere gange uden frygt for bivirkninger, kan huden efter længere tids daglig anvendelse af specielt de stærkeste hormonpræparater blive beskadiget (tynd og med karudvidninger). 

Ved behov for fortsatte gentagelser kan man efter vejledning af hudlæge overgå til behandling med tjærepræparater, der har en dæmpende virkning på både kløe og eksem. Da tjærepræparater smitter af på klædedragten og udsender en speciel lugt, kan de anvendes om natten og afvaskes om morgenen med olie. Ansigtet bør ikke tjærebehandles, og de tjærebehandlede områder bør ikke udsættes for sollys før en uge efter behandlingens ophør pga. risiko for solforbrænding. Tjærebade med påsmøring af ren stenkulstjære i forbindelse med et bad har en fin effekt og kan foregå på en hudafdeling. 

Lysbehandling i regi af hudlæge kan være en alternativ god behandling.

Ved tegn på bakteriel infektion i eksemområder (oftest med Staphylococcus aureus) kan tabletbehandling med antibiotika (diclocil, hvis penicillin tåles) i en 10 dages periode have en udtalt kløedæmpende effekt. Hvis infektionen hurtigt vender tilbage, kan en længerevarende vedligeholdelsesbehandling med diclocil, i f.eks. fra 1 til 3 måneder eller længere, gribe ind i en ond cirkel og bringe ro i huden. Der er kun ringe risiko for, at bakterien bliver resistent overfor diclocil. Man bør da tilføre tarmkanalen de normalt forekommende tarmbakterier f. eks. i form af paraghurttabletter. Hvis patienten er overfølsom over for penicillin, kan en kombination af erytromycin og fucidin gives for at undgå, at bakterien bliver resistent overfor det givne præparat, hvis kun et af dem gives. Også behandling mod svampe påvist på overkrop, ansigt og i hårbund (pityrosporum ovale) kan være kløedæmpende. 

Ved svære og udbredte tilfælde af eksem, der ikke kan holdes i skak på de ovenfor nævnte behandlinger, kan der være behov for systemisk behandling med hormontabletter (prednisolon), eller med andre præpater, der kan dæmpe inflammationen som ciclosporin og imurel. Denne behandling kræver tæt lægekontrol pga. mulige bivirkninger.
 

 Prognose (forløb). 

 Milde tilfælde af atopisk eksem vil ikke påvirke livskvaliteten i nævneværdig grad. God indsigt i forebyggelsen af eksemudbrud er væsentlig. Omgivelsernes forståelse af sygdommen og støtte til patienten er også en vigtig faktor. Desuden er et tillidsfuldt samarbejde mellem patient og læge af stor betydning. Svære, udbredte og længerevarende udbrud kan være meget belastende, ikke mindst pga. den intense kløe. Nedsættelse af et erhvervsbetinget stress kan anbefales, om muligt. Ved udtalt kronisk håndeksem kan nedsættelse af arbejdstiden i et for hænderne belastende erhverv eller erhvervsskift overvejes. 

Man kan få støtte og vejledning hos patientforeningen: Atopisk Eksem Forening.