Ligesom kræft er åreforkalkning en sygdomsgruppe med flere årsager. Åreforkalkning er en sygdom, som skyldes aflejring af fedtstoffer f.eks. kolesterol og kalksæber i laget under det inderste cellelag (endothelcellelaget) i arterierne. Aflejringen kan finde sted i hjernen, i hjertets kranspulsårer og i forgreningspunkterne, hvor den store centrale pulsåre grener sig ud til f.eks. nyrerne og benene. Arteriernes forgreningspunkter er kritiske steder, idet der her er turbulens i blodcirkulationen med store tryksvingninger. Forkalkningerne giver steder, som er meget udsatte for blodpropdannelse.

Kommer der blodpropper i hjernen, kan der udvikles demens og lammelser, afhængigt af hvor i hjernen blodproppen forekommer. Dannes der en blodprop i en af hjertets kranspulsårer, er dette kritisk, fordi der fra kranspulsåren afgår arterier med blodforsyning til hjertets for- og bagvægge. Disse enkelte arterier har deres eget forsyningsområde, og der er ingen forbindelse mellem dem, så hvis blodforsyningen stopper et sted i kranspulsåren, vil blodforsyningen gå i stå i alle arterierne perifert for blokken, (idet de intakte arterier centralt for blokken ikke har forbindelsesarterier til de arterier, der ligger perifert for blodproppen).

Dette medfører, at hvis blodproppen ikke fjernes hurtigt, ja, så dør hjertemusklen i det ramte område og erstattes af bindevæv. Hjertemusklen bliver derfor svækket og pumpevirksomheden mere eller mindre nedsat. Åreforkalkning svarende til afgangen fra den store centrale pulsåre til nyrerne giver nedsat blodforsyning til nyrerne, hvilket kan medføre forhøjet blodtryk. Et sådan forkalkningsar skal fjernes operativt, da forhøjet blodtryk disponerer til blodpropdannelse og evt. hjerneblødning. Sidder åreforkalkningen, hvor den store centrale pulsåre deles ud til de to ben, eller sidder forkalkningen længere ude i benenes arterier, kan der opstå dødt kød, og der kan ses kramper ved gang (Bürgers sygdom).