At det er sundt for helbred og velvære at dyrke motion er efterhånden et veldokumenteret faktum. De fleste af os har da også på et eller andet tidspunkt erfaret, at det foruden at være sundt også er behageligt for kroppen og vores almene velvære. Men selv om det er sundt kan det godt være svært at komme igang med at dyrke motion og finde den motionsform som passer til ens ønsker.

Hvilken idræt skal man vælge er der grundlæggende ingen andre end en selv, der kan besvare. For vælger man motionsform efter hvad andre fortæller at man skal dyrke, er sandsynligheden for at man bliver træt af motionere langt større end hvis man vælger ud fra lyst - husk, at det er ens sparsomme fritid man bruger.

Før man bestemmer sig for den ene eller den anden motionsform, er der nogle overvejelser der kan være vigtige at gøre.
Hvilken effekt man ønsker at opnå med træningen, bør man først gøre sig klart. Ønsker man primært at øge sin kondition og tabe vægt, bør man vælge en udholdenhedssport som f. eks. løb, cykling eller svømning. Er det derimod en øget muskelstyrke man stiler mod, vil det være styrketræning og visse former for boldspil, f.eks. håndbold, man skal se nærmere på. Man bliver nemlig ikke stærkere i benene af at løbe, men mere udholdende.

Det er også vigtigt at man finder en motionsform der passer til ens temperament. Har man brug for at koble helt af efter en stresset dag og bruge motionen som en form for meditation, kan en individuel sportsgren som f. eks. cykling, svømning eller løb være en god ide. Er det derimod det sociale samvær der betyder meget når man dyrker sport, vil holdsport være oplagt. F. eks. boldsport eller ketsjersport, som badminton, tennis og squash. Man bør også have i tankerne, at visse sportsgrene typisk dyrkes indendørs, hvilket jo lægger en kraftig dæmper på naturoplevelserne under træningen.

Træn varieret

Har man valgt sportsgren, så har man også valgt den måde, man kommer til at belaste kroppen på fremover.
Sportsgrene med et ensidigt bevægelsesmønster vil også belaste kroppen ensidigt. Og
dyrker man kun denne ene sportsgren, og gør man det meget, vil kroppen tilsvarende blive belastet meget ensidigt. Dette er især vigtigt at være opmærksom på, hvis man ikke er vant til at dyrke motion. Er kroppens led og sener ikke vant til at blive belastet så meget som man gør ved sport er der en større risiko for at overbelaste disse og dermed pådrage sig en skade. Det kan derfor altid anbefales at træne (og dermed belaste) alsidigt - især hvis man er ikke plejer at motionere.

Er man vant til at motionere nogle gange om ugen, men gerne vil optrappe dette, kan en god måde være at kombinere forskellige motionsformer. Vel at mærke motionsformer som adskiller sig fra hinanden hvad angår belastningsmønstret.

Løbenovicen der lige er startet med at løbe, men ønsker at motionere dagligt, kan kombinere sin løbetræning med en sportsgren, som ikke giver de hårde og hyppige stød op gennem benet. Det kan være svømning, rulleskøjter eller cykling.
Denne vekselvirkning mellem den ene og den anden belastningstype giver kroppen den bedste mulighed for at genopbygge sig (restituere), så den bliver stærkere i stedet for nedbrudt og skadet.

Løb som motionsform

Er man ikke vant til at motionere og gerne vil forbedre konditionen og eventuelt tabe et par kilo, er løb et oplagt valg. Løb er en grundlæggende og naturlig måde for mennesket at bevæge sig på. Det er fascinerende enkelt.
Man kan løbe når som helst og hvor som helst. Man får frisk luft, og det koster hverken tid eller penge. Alt hvad man behøver er et par løbesko.
Brug et par uger på at finde ud af om løb er den rigtige motionsform. Hvis det er tilfældet, bør man som det første investere i et par gode løbesko. Det er uden diskussion det vigtigste løbeudstyr.

Har man lyst til at løbetræne, er det vigtigt, at man ikke sætter sig for høje mål i starten. Lægger man for hårdt ud med løbetræningen de første gange, vil man højst sandsynlig blive godt øm i hele kroppen flere dage efter løbeturen. Det er ikke skadeligt, men er ikke særlig motiverende for den næste løbetur.
Et godt råd er derfor at starte løbetræningen med udgangspunkt i ens nuværende grundkondition. Er man fysisk aktiv i din dagligdag ved f.eks. at cykle til og fra arbejde, tager man altid trappen, og går meget rundt på arbejdet, behøver man ikke at starte så forsigtigt, som hvis størstedelen af ens dagligdag foregår stillesiddende.

Begynderen med grundform

Er man utrænet løber men har en vis grundkondition fra en aktiv hverdag, kan man eksempelvis starte med at løbe ca.15 minutter et par gange om ugen. Er det for meget at starte med, kan man skifte mellem at gå og løbe, f.eks. 5 minutters gang-løb. Det er langt bedre end at tvinge sig selv til at løbe uden pause. Forsøg at holde løbetempoet nede på et niveau hvor man kan føre en samtale uden at miste pusten - det såkaldte “snakketempo”. Det gør det lettere at finde netop det løbetempo der passer. Med det som udgangspunkt kan man og gradvist øge løbeperiode og forkorte gåperioden.
Som grundregel skal man i starten træne mindre, end man føler, at man kan overkomme. Træningen skal føles let og behagelig og efterlade noget energi til efter løbeturen.

Den absolutte begynder

Ved at følge denne fremgangsmåde forbedres løbegrundformen gradvis og man har samtidig mulighed for at nyde løbeturene. Lad være med at øge træningsmængden for hurtigt. Det tager tid at opbygge en god kondition uden at overbelaste kroppen, og tålmodighed er en vigtig ingrediens i et træningsprogram. Hellere være lidt længere tid om at komme i form, end at blive skadet med det samme.

Det er helt naturligt, at man i begyndelsen bliver øm efter en løbetur (det forsvinder efter et par dage). Muskler, sener og led er ikke vant til den nye måde at blive belastet på, og der vil typisk gå en 3-4 uger før løbeturen føles ubesværet og ikke efterlader ømhed.

Bliver man meget øm, og varer ømheden ved i mange dage, er man nok gået for voldsomt til værks og bør springe et par ture over. Regelmæssig løbetræning er grundlaget for en god løbeform - men ikke for enhver pris.

Øger man efterhånden antallet af løbeture til 3 gange om ugen, er det vigtigt, at løbedagene bliver fordelt jævnt over ugen, så kroppen får minimum een dags pause mellem hver løbetur.

En skade kan også opstå uden et pludseligt uheld. Det gør ikke skaden mindre behandlingskrævende. Oplever man gentagen ømhed et eller flere steder i kroppen, som ikke aftager et par dage efter en evt. hård træningsdag bør man reagere på dette advarselstegn ved at opsøge behandler.

Optrap langsomt

Ved at følge denne fremgangsmåde forbedres løbegrundformen gradvis og man har samtidig mulighed for at nyde løbeturene. Lad være med at øge træningsmængden for hurtigt. Det tager tid at opbygge en god kondition uden at overbelaste kroppen, og tålmodighed er en vigtig ingrediens i et træningsprogram. Hellere være lidt længere tid om at komme i form, end at blive skadet med det samme.

Det er helt naturligt, at man i begyndelsen bliver øm efter en løbetur (det forsvinder efter et par dage). Muskler, sener og led er ikke vant til den nye måde at blive belastet på, og der vil typisk gå en 3-4 uger før løbeturen føles ubesværet og ikke efterlader ømhed.

Bliver man meget øm, og varer ømheden ved i mange dage, er man nok gået for voldsomt til værks og bør springe et par ture over. Regelmæssig løbetræning er grundlaget for en god løbeform - men ikke for enhver pris.

Øger man efterhånden antallet af løbeture til 3 gange om ugen, er det vigtigt, at løbedagene bliver fordelt jævnt over ugen, så kroppen får minimum een dags pause mellem hver løbetur.

En skade kan også opstå uden et pludseligt uheld. Det gør ikke skaden mindre behandlingskrævende. Oplever man gentagen ømhed et eller flere steder i kroppen, som ikke aftager et par dage efter en evt. hård træningsdag bør man reagere på dette advarselstegn ved at opsøge behandler.

I kontakt med en fysioterapeut

Mange idrætsklubber har i dag tilknyttet eller kontakt til en idrætsfysioterapeut med kendskab til den pågældende sportsgren. Spørg træneren eller klubbens ledelse.
Den praktiserende læge kan også henvise til en fysioterapeut eller man kan opsøge en af sygehusenes idrætsklinikke