1. Generelt om vitaminet 

 I indledningen til dette kapitel blev redegjort for opdagelsen af virkningen af C-vitamin, og at mangel på daglig indtagelse af grøntsager fører til C-vitamin mangelsygdommen skørbug. C-vitamin forekommer i relativt høje koncentrationer i grøntsager (se nedenfor) og i citrusfrugter. Foruden at medvirke ved stabiliseringen af bindevævet og forebygge skørbug virker vitaminet som et stof der i organismen både kan eliminere og fremme oxidative processer f.eks. ved oxidativt stress. Medens virkningen som stabilisator af bindevævet har relation til vurderinger af den minimale daglige indtagelse som i en befolkning kan forebygge skørbug hos 95% af befolkningen så er den dosis af vitaminet som kan fremme /eliminere oxidationsprocesser og dannelsen af frie radikaler lang højere end ” den anbefalede daglige indtagelse” Se afsnittet om ”Frie radikaler og oxidativt stress”.
 

 2. Hvad bruger kroppen C-vitaminet til ? 

 C-vitamin som skørbug faktor

I dag ved vi, at C-vitamin virker ved modningen af bindevævet. Denne modning består i, at C-vitamin medvirker ved omdannelsen af to aminosyrer (prolin og lysin) til to nye aminosyrer (hydroxy-prolin og -lysin), som kun forekommer i bindevæv. Der skabes hermed mulighed for, at bindevævsproteinerne kan sammenkædes ved krydsbindinger, der stabiliserer bindevævets opbygning. Det er netop denne stabilisering, der ødelægges ved skørbug. Bindevævet i knoglerne svækkes; svage knogler og udfald af tænderne er således karakteristiske symptomer ved skørbug. Bindevævet i mundhulen og andre steder svækkes således, at der opstår blødninger.
Vitamin C er imidlertid også en såkaldt antioxidant, dvs. det er i stand til at neutralisere de skadelige frie radikaler (jvf. ovenfor). Som antioxidant samarbejder C-vitamin med E-vitamin. Af disse to antioxidanter er det primært E-vitamin, der neutraliserer de frie radikaler. Dette sker ved, at E-vitamin omdannes til et ikke-aktivt mellemprodukt (vitamin E-semi quinon). Dette mellemprodukt kan imidlertid tilbageføres til aktivt E-vitamin katalyseret af C-vitamin. Vitaminet beskytter både proteiner, arveanlæg (DNA) og fedtstoffer mod oxidanter og frie radikaler. Vitamin C er således sammen med E-vitamin i stand til at forhindre ødelæggelsen af de fedttransporterende proteiner i blodbanen og beskytter givetvis mod de ældningsprocesser der står i forbindelse med oxidative skader på proteiner og arveanlæg. De doser af C-og E-vitamin der forebygger oxidative skader ligger mindst tifold højere (ca. 300 til 500 mg per dag) end de doser der anbefales ved forebyggelse af skørbug.
Flere laboratorieforsøg har vist, at hvis C-vitamin tilføres alene, uden E-vitamin, kan C-vitamin fremme dannelsen af frie radikaler og herved provokere skadelige oxidationsprocesser i organerne. Man kalder derfor C-vitamin hvis det doseres alene for en prooxidant. Disse oxidative egenskaber fremmes ved tilstedeværelsen af jern.
 

 C-vitamin og luftvejsinfektioner 

 Linus Pauling, den amerikanske kemiker, der to gange modtog Nobelprisen, fremsatte for år tilbage den hypotese, at C-vitamin indtaget i gram-doser - op til 10 - 15 g pr. dag - kunne beskytte mod forkølelse og forebygge og eventuelt helbrede visse kræftformer. De fleste undersøgelser, der har skullet eftervise Paulings teorier har været negative, når det drejer sig om C-vitaminets påståede evne til at forebygge forkølelse. En nylig publiceret artikel viser dog klart, at store doser C-vitamin beskytter mod luftvejsinfektioner hos joggere sammenlignet med en kontrolgruppe. Denne specielle effekt kan måske forklares ved, at C-vitaminets virkninger forstærkes i stresssituationer. Laboratorieundersøgelser har yderligere vist, at store doser C-vitamin har udpræget stimulerende effekter på immunforsvaret. Bl.a. stimulerer C-vitamin de hvide blodlegemer, så de bekæmper infektioner mere effektivt. 
 

 C-vitamin og kræft 

 Den stimulerende effekt på immunapparatet forklarer måske også, at C-vitamin i store doser kan have en vis effekt på visse svulsttyper i bestemte lokalisationer. I egentlige befolkningsundersøgelser er det meget vanskeligt at bekræfte en effekt af C-vitamin på forebyggelsen af kræftudvikling. 

Særligt i tidligere tid konserverede man madvarerne ved at tilsætte nitrit. Kødvarerne fik herved et rødt skær, som vi alle kender fra hamburgerryg. Undersøgelser har nu vist, at nitritten i mave-tarm-kanalen kan omdanne kødets nedbrudte protein (aminosyrer) til en række giftstoffer, der benævnes nitrosaminer. Disse giftstoffer kan forårsage kræft i mavetarmkanalen og i leveren. Man har imidlertid registreret, at i hele dette århundrede har forekomsten af kræft i mavesækken været faldende. En forklaring herpå er, at vi anvender mindre nitrit i vore madvarer, og at vi i stedet for at konservere kødet med nitrit opbevarer det i dybfryser eller køleskab. Forsøg har i den forbindelse vist, at vitamin C kan forebygge nitrosamindannelsen - så måske har det øgede indtag af C-vitamin, f.eks. gennem den stigende indtagelse af juice, været medvirkende til faldet i antallet af tilfælde af mavekræft.
 

 Høje C-vitamin doser til børn med lidelser i aminosyrestofskiftet 

 Det skal endeligt nævnes, at man hos børn har set gunstige virkninger af indtagelse af høje doser af C-vitamin (100 mg pr. dag). Vitaminet har således kunnet forebygge aminosyreforstyrrelser og visse blodmangeltilstande. Vitamin C synes specielt vigtig for omdannelsen af tyrosin til tyrosin metabolitter der virker som nervehormoner, i disse processer medvirker folsyre.


 

 3. Hvor findes C-vitaminet i kosten ? 

 C-vitamin og grøntsager

C-vitamin forekommer i friske grøntsager. Særligt højt indhold findes i grøn peber, appelsin, citron, solbær, radiser, men også kartofler og æbler har højt indhold. Man kan ikke altid regne med, at friske grøntsager og frugter har højere indhold end frugt/grøntsager, der har ligget i længere tid. Ved oplagring af kartofler stiger indholdet af C-vitamin, mens det falder i æbler. C-vitamindholdet i grøntsager og frugter er af størrelsesordenen 136 til 30 mg pr. 100 g frisk frugt eller grøntsag. I juice er indholdet ca. 40 - 45 mg pr. 100 ml.

 

 C-vitaminindhold og behandling af vore grøntsager 

 C-vitamin er et godt eksempel på, at en rigtig behandling af vore madvarer er afgørende for hvor meget C-vitamin, der vil være i maden, når den står på bordet. I mange grøntsager findes et stofskiftesystem (C-vitamin oxidase), som i planten er fysisk adskilt fra C-vitamin. Laver vi imidlertid rå revne grøntsager, så blandes de to og C-vitaminet ødelægges ved oxidation. Tilsvarende vil langsom opkogning af grøntsagerne også gøre det muligt for oxidasen at ødelægge C-vitaminet. Hurtig opvarmning, f.eks. ved at dyppe grøntsagen i kogende vand, er det optimale. Kogetiden skal minimeres, da C-vitaminet som vandopløseligt vitamin let går ud i kogevandet. Disse ødelæggelser kan minimeres ved, i stedet for klassisk kogning, at anvende mikrobølgeovn.
 

 4. Hvor meget må jeg tage ? 

 Hvis man er ikke ryger og spiser en varieret kost med grøntsager er der ingen grund til at supplementere med C-vitamin. Hvis man derimod er ryger og hvis man i øvrigt vil søge at forebygge ældningsprocesser og cancer vil en supplementering med 300 til 500 mg af både C- og E-vitamin være relevant

 

 5. Hvem har øget risiko for at få C-vitamin mangel ? 

 Skørbug findes normalt ikke i I-landene, men lavt C-vitamin værdier kan ses hos gamle personer, der lever på en eensidig kost uden grøntsager. For at mindske lungeskaderne hos tobaksrygere anbefales et supplement med 300 til 500 mg C- +E-vitamin.
 

 6. Hvad er symptomerne på mangel af vitaminet? 

 Relationen mellem mangel på C-vitamin og skørbug er omtalt ovenfor.

 

 7. Hvordan behandles mangel på vitamin C ? 

 En daglig dosis C-vitamin på 50 – 100 mg vil kunne forebygge og afhjælpe skørbug. En tilsvarende dosis vil forebygge latent skørbug hos gamle, gravide og måske nyfødte. Skader på lungerne kræver supplementering med både C- og E-vitamin.
 

 8. Hvad er symptomerne på overdosering ? 

 Det har været diskuteret, om indtagelsen af høje doser C-vitamin kunne være skadelig, idet C-vitamin i organismen omdannes til oxalsyre, der så kunne udfældes i nyrerne som nyresten. Intet tyder dog på, at dette har nogen patologisk betydning. Dog må man nok være forsigtig med at anbefale store doser C-vitamin til patienter med nyresten.

 

 9. Må vitaminet indtages sammen med andre lægemidler ? 

 Ovenfor er omtalt at c-vitamin virker, når det doseres alene uden E-vitamin som en proxidant, især hvis jern-ioner er tilstede. Man skal derfor være varsom at supplementere med store doser C-vitamin sammen med jernpræparater (og andre tungmetaller f.eks. Kobber). En anden mulighed kan være at supplementere med store doser af både C- og E-vitamin.