1. Generelt om vitaminet:

D-vitamin er principielt ikke noget vitamin, men ligesom A-vitamin og retinonsyre et hormon, idet man som omtalt ved et hormon forstår et stof, der i små mængder dannes ét sted i legemet, men med blodbanen transporteres andetsteds hen, hvor det udøver sin virkning. D-vitamin dannes således ved solens bestråling i huden. Herved omdannes kolesterol til D-vitamin. Fra huden transporteres D-vitamin til leveren, hvor det omdannes til 1,25-dihydroxy D-vitamin.
D-vitamin er i virkeligheden ikke et vitamin for personer med den i Danmark almindelige lyse hudfarve, idet det dannes i huden, når vi udsættes for ultraviolet bestråling. Hovedparten af danskerne får tilstrækkeligt med lys, til at kolesterolet i vor hud kan omdannes til D-vitamin. Meget sjældent ses mangel på D-vitamin, f.eks. hos de kvinder, som ikke må færdes ude uden at være tilslørede. D-vitamin forekommer i forskellige former benævnte D2, D3, D4 og D5. De afviger indbyrdes ved små kemiske forskelle. 1 international enhed for D-vitamin er 0,024 mikrogram D3-vitamin. Det med føden tilførte vitamin optages ikke særligt effektivt fra tarmen, idet ca. 70 % udskilles igen med afføringen. Det vitamin, der dannes i huden, føres hurtigt over i andre organer, f.eks. lever og nyre. Organerne kan have depoter, der dækker flere måneder frem. Blodniveauet ligger på ca. 66 til 165 internationale enheder pr. 100 ml. Den eneste gruppe, som anbefales ekstra tilførsel af D-vitamin, er børnene (spædbørn, større børn og unge op til 22 år anbefales en daglig tilførsel af 400 i.e. dagligt).

2. Hvad bruger kroppen vitaminet til?

D-vitamin oxideres i organismen til et hormon (1,25 dihydroxy-vitamin D), som i tyndtarmen stimulerer dannelsen af et protein, der fremmer optagelsen af calcium fra tyndtarmen. D-vitaminet bedrer således organismens kalkstatus, idet kalk kemisk i væsentlig grad består af calciumfosfat. Omdannelsen af D-vitamin til 1,25 dihydroxy-vitamin D sker i to trin. Først dannes 25-hydroxy D-vitamin, så vil et enzym 1-alfa-hydroxylase i nyrerne oxidere 25- hydroxy-D-vitamin (25 HOD) til 1,25 dihydroxy D-vitamin. Plasmaniveauet af 25 HOD falder ca. 50 % med alderen hos både mænd og kvinder, fra ca. 37 ng/ml i 30-årsalderen til ca. 18-20 ng/ml i 90-årsalderen. Årsagen hertil er uklar, men manglende opregulering af alfa-1-hydroxylase er måske en forklaring.

D-vitamin er ikke ene afgørende for, om vi har stærke knogler. Oprindeligt viste en dansk biokemiker, at indstøbte han unge mennesker i gips, udskilte de en øget mængde kalk i urinen. Senere er det blevet vist, at patienter med lammelser, f.eks. pga. blodprop i hjernen, eller patienter med Parkinsonisme eller børnelammelse udviser remodellering af deres knogler med kalktab på den lammede side. I serum fandtes lavt 25-HOD og øget serumindhold af calcium-transporterende proteiner (bl.a. osteocalcin) (se under knogleskørhed). Der kan ikke gives en entydig forklaring på disse afkalkningsfænomener. Men man kan mene, at disse lammede patienter kan lide af for lav 1,25-HOD-syntese, fordi de som sengeliggende ikke udsættes for tilstrækkeligt sollys. Hertil kommer at den nedsatte bevægelighed øger knoglenedbrydningen ved aktivering af de knoglenedbrydende knogleceller (osteoclaster). Disse celler sender et særligt calcium-transporterende protein ud i blodbanen (osteocalcin). Disse afkalkningsreaktioner, med remodellering af knoglerne og udvikling af knogleskørhed, er et betydeligt medicinsk problem. Udenlandske undersøgelser har således vist at 54 % af kvinder og 20 % af mænd med Parkinsons sygdom har nedsat knoglemasse. Måske kan denne afkalkning hæmmes ved indtagelse af en øget mængde D-vitamin.
Når man mangler D-vitamin opstår engelsk syge, der er karakteriseret ved forekomsten af bløde, deformerede knogler. Som det senere skal diskuteres, har nogle forskere antaget, at øget indtagelse af D-vitamin kunne helbrede knogleskørhed.

3. Hvor findes vitaminet i kosten?

Fiskeolier er righoldige på D-vitamin, f.eks. findes i fiskeolie fra torsk 20.000 – 400.000 i.u per 100 g sv.t. 0.5 mg - 8 mg per 100 g. I modermælk findes 0.050 – 0.075 mikrogram per 100 g.

4. Hvor meget må jeg tage?

For at forebygge Engelsk syge anbefales en daglig indtagelse af 400 iu sv.t. 10 mikrogram D-vitamin dagligt. Denne supplementering kan erstattes af solbadning eller indtagelse af fiskeolier (se ovenfor).

5. Hvem har øget risiko for at få D-vitamin mangel?

Engelsk syge (Rachitis) ses ikke i Danmark, hvor sollyset inducerer tilstrækkelig dannelse af D-vitamin i huden. Derimod ses de i visse U-lande hvor kvinder kun må færdes udendørs tildækkede.
Der forekommer en sjælden arvelig sygdom kaldt ”D-vitamin resistent rachitis (Engelsk syge )”. Denne er karakteriseret af svære deformiteter af knoglerne og blødeknogler. Denne sygdom kræver meget store doser D-vitamin (se ovenfor).
Som omtalt for de andre fedtopløselige vitaminer ses lavt D-vitamin indhold i blodet ved lever, bugspyt kirtel og tarmlidelser pga. lav optagelse af D-vitamin. Optagelsen kræver galde som opløsende faktor. Det erindres dog at D-vitamin kan dannes i huden dette kan vel i nogen grad kompensere for den lave optagelse fra tarmen. Endeligt kan ses lavt D-vitamin i blodet ved visse nyrelidelser.

6. Hvad er symptomerne på mangel af vitaminet?

Symptomerne på Engelsk syge og D-vitamin resistent rachitis er omtalt ovenfor. Om D-vitamin mangel kan sættes i relation til knogleskørhed især hos post-menstruelle kvinder vil blive diskuteret nedfor under K-vitamin.

7. Hvordan behandles D-vitamin mangel?

Ved behandling af Engelsk syge er dosis 4000 – 5000 i.u. sv.t. 100 –125 mikrogram dagligt. Ved D-vitamin resistent rachitis ( se nedenfor) er megadoser på 500.000 – 600.000 i.u sv.t. 12.5 til 15 mg som en enkelt dosis nødvendigt.

8. Hvad er symptomerne på overdosering?

Indtagelse af høje doser af D-vitamin uden lægelig kontrol kan være skadelig på grund af kalkaflejringer i bl.a. nyrerne. De høje doser sv.t. 5000 iu = 125 mikrogram per kg legemsvægt mobiliserer calcium (kalk) fra knoglerne. Blodet indeholder høje koncentrationer af calcium- og fosfationer. Calcium aflejres i de bløde væv f.eks. karrene og nyrerne. Mange symptomer på giftig påvirkning opstår f.eks. nyreskade, psykiske symptomer, muskel svækkelse, opkastninger og obstipation (forstoppelse). Symptomerne forstærkes hos personer som drikker megen mælk.

9. Må vitaminet indtages sammen med andre lægemidler?

I de senere år er der udviklet D-vitamin derivater, der anvendes i cancer behandling og i kontrol med immunapparatet. Om der er interaktioner mellem disse og D-vitamin vides vist ikke