1. Generelt om vitaminet

Principielt er Q-10 ikke et vitamin da det kan dannes i organismen ved en syntesevej som delvist er beslægtet med syntesen af cholesterol. Q-10 tilføres imidlertid også med kosten.

Det er meget komplicerede processer, hvori Q-10, som blev opdaget af amerikaneren Karl Volker, spiller en central rolle. Q-10 medvirker nemlig ved at omdanne brint til en elektron og en brintion, der herefter transporteres ad forskellige veje under dannelse af ATP og vand.

2. Hvad bruger kroppen vitaminet til?

Q10 sidder på en central post i mitochondrierne, hvor brint opdeles i elektroner og brintioner. Oprindeligt troede man, at reduktionen af ilt under dannelse af vand og energifaktoren ATP var meget nært koblede processer, således at elektroner ikke kunne slippe ud i cellesaften. Nu ved man imidlertid, at mange stoffer kan afkoble stofskiftet i mitochondrierne, så de sender deres elektroner ud i cellesaften under dannelse af frie radikaler.

Mange stoffer som fosfat, arsenat, fedtsyrer, peroxiderede stoffer af svovlholdige oxidanter aktiverer mitochondriernes calciumioner, som herefter øger den indre mitochondriemembrans permeabilitet. På trinnet, hvor Q10 virker, betinger dette dannelse af forharsket fedtstof, som åbner mitochondriemembranens porer, således at de frie radikaler passerer ud i cellesaften og forårsager oxidativ skade. Det er vist, at Q10 i mitochondrierne til dannelse af det frie radikal superoxid-anion sammen med tre andre faktorer normalt forbruger 2 % af det ilt, som mitochondrierne totalt omsætter. Under eksposition for de føromtalte skadelige stoffer kan dannelse af superoxid-anioner mangedobles.

Frie radikaler og oxiderede molekyler betinger også at to kanaler (porer) i mitochondriernes indre membran åbnes, det drejer sig om en calciumkanal, som kan udløse den såkaldte calcium kaskade og den såkaldte ”permeabilitets transitions pore”. Åbnes disse kanaler vil en information i form af bl.a. cytochrom c gå ud i cellevædsken hvilket aktiverer en information til at cellen skal dø, d.v.s. gå i den såkaldte apoptotiske dødsfase.

Også andre stoffer, som visse epilepsimidler (nitrofurantoin) og et kunstigt K-vitamin-præparat (menadion) kan aktivere calciumkaskaden i mitochondrierne. Det samme er tilfældet med visse midler (bleomycin), som anvendes ved kemoterapi på børn for leukæmi.

Sidstnævnte ligner kemisk set Q10 og danner et frit radikal, som ødelægger mitochondriemembranen. Dette er særligt skadeligt for hjertemuskulaturen, som er meget righoldig på mitochondrier. Man ser da også, at disse børn kommer til at lide af en hjertedegeneration, som kan medføre døden, hvis den ikke behandles med Q10, som i overdosis kan konkurrere med de anti-carcinogene stoffer (bleomycin) ud ad mitochondriemembranen.

Disse forhold har medført, at det i pressen har været hævdet, at Q-10 skulle kunne helbrede angina pectoris og andre former for forkalkningslidelser, men jeg mener ikke, at der er ført videnskabeligt bevis herfor.

Et hollandsk arbejde kunne ikke dokumentere forskel i Q-10 niveauet i plasma fra patienter med forkalkninger i kranspulsåren semmenlignet med normale kontroller.

Et enkelt oversigtsarbejde i "Ugeskrift for Læger" synes dog at underbygge tanken om, at Q10 kan bedre hjertets slag- og minutvolumen (altså volumen af blod pumpet ud pr. slag og pr. minut hos patienter med kronisk hjertesvigt).

Nyere svenske studier på dyr har i øvrigt vist, at indtagelse af Q-10 ganske vist øger blodniveauet af Q-10, men cellernes indhold af Q-10 er uændret. Set ud fra disse data er den måske eneste måde, hvorpå vi kan øge cellernes indhold af Q-10 hos normale mennesker, at intervenere i kolesterolsyntesen, idet det erindres, at Q-10 og kolesterol har en fælles syntesevej. Hvis vi således stopper for dannelsen af kolesterol, så skulle Q-10 mængden øges.

De videnskabelige belysning af Q-10's effekter på organismen er dog ikke afklaret. Svenske undersøgelser synes at tyde på, at selvom det, som anført tidligere, er vanskeligt for Q-10 at trænge ind i cellerne, så synes stoffet under streng sportsudøvelse (skisport) at falde i blod parallelt med faldet i blodets lipider, der jo forbrændes under kraftigt muskelarbejde. Måske kan det under disse ekstreme forhold indbygges i musklernes såkaldte langsomme, røde muskelfibre (se afsnit om Oxidativt stress hos atleter).

Ubiquinon står i organismen i ligevægt med den tilsvarende alkohol (ubiquinol). Medens Ubiquinon ikke er en antioxidant, så har ubiquinol antioxidative egenskaber. Der synes at forekomme en interaktion mellem Q-10 og vitamin E således at Q-10 (som ubiquinol) i mitochondrierne sparer på forbruget af alfa-tocoferol i neutraliserinsreaktionerne af frie radikaler.

3. Hvor findes vitaminet?

Ubiquinon forekommer i planter. F.eks. er tobaksplanters grønne blade righoldige på ubiquinon. Q-10 har en lang sidekæde på 10 kulstofatomer. De ubiquinoner, der forekommer i planter, har dog kortere sidekæder. Ubiquinon forekommer også i relativt store mængder i indmad som lever og hjerter.

Q-10 kan ikke betragtes som et vitamin, da det kan dannes i organismen ved nogle processer, der også er involverede i kolesterolsyntesen. Plasmakoncentrationen angives til ca 715 mikrogram/1L. Der synes at være belæg for, at Q-10 syntesen falder lidt med alderen.

4. Hvor meget må jeg tage?

En daglig dosering på 10 – 30 mg Q-10 angives relevant.

5. Hvem har øget risiko for Q-10 mangel?

Som anført ovenfor kan Q-10 displaceres og derved gøres uvirksomt ved visse typer af kemobehandling (f.eks. bleomycin). Hvilket giver hjertedegeneration (cardio-myopathi). Måske forbruger elite-sportsudøvere abnormt meget Q-10.

6. Hvad er symptomerne på mangel på Q-10?

Da hjertet er meget righoldigt på Q-10 ses hjertedegeneration ved Q-10 mangel. Forsøg på Rigshospitalet har vist at 69 % af patienter med svært hjertesvigt fik det bedre under Q-10 supplementering.

7. Hvordan behandles mangel på Q-10?

Der kan tilbydes supplementering med 10 eller 30 mg kapsler dagligt.

8. Hvad er symptomerne på overdosering?

Der foreligger ingen kendte rapporter om overdosering.

9. Må Q10 indtages sammen med andre lægemidler?

Da Q-10 kemisk er nært beslægtet med K-vitamin og da anti-K-vitamin præparater anvendes i antikoagulationsbehandlingen må det nok frarådes at supplementere med Q-10 hos patienter i antikoagulationsbehandling.