Aspergers syndrom er en betegnelse, der anvendes for den form for autisme, der ikke er ledsaget af sproglig eller intelligensmæssig forsinket udvikling. I modsætning til Aspergers syndrom er infantil autisme altid ledsaget af forsinket sproglig udvikling, og i ca. 75% af tilfældene også af forsinkelse af den intellektuelle udvikling.

Aspergers syndrom er opkaldt efter den østrigske børnepsykiater Hans Asperger, der i 1944 beskrev nogle børn, hvis psykiske afvigelser har dannet baggrund for den definition, der anvendes i dag.
 

 Symptomer 

 Ved Aspergers syndrom er der de samme basale afvigelser i det sociale samspil som ved infantil autisme. De opstår dog oftest senere i barnets udvikling, evt. efter det 3. leveår, og viser sig først ved vanskeligheder for barnet med at lege med andre børn. Også barnets sproglige kommunikation er speciel, ofte gammelklog, med indlærte fraser, som virker unaturlige, især for de jævnaldrende normale børn.

Børn med Aspergers syndrom mangler typisk social situationsfornemmelse, med mulighed for at det virker alt for åben, eller alt for lukket. Det kan mangle fornemmelse for, hvad man ikke bør tale om, og for hvad der er en naturlig reaktion på andres udspil. Nogle er alt for talende, andre nærmest tavse, især i situationer, der er uvant for barnet. Mange af børnene er for langsomme i deres reaktion, andre kan virke hyperaktive. Fælles er at de ikke automatisk kan indstille sig med en eller anden naturlig form på omgivelsernes krav, ikke spontant kan adaptere sig til de forandringer, der optræder i deres omgivelser.

Senere i barndommen kan der opstå særinteresser, dvs. intens optagethed af bestemte emner, som barnet bruger megen tid på, f.eks. ved at indsamle billeder, eller senere samle data med en næsten tvangsagtig perfektionisme. Tit tegner de samme tegninger af deres yndlingsemner om og om igen, f.eks. togskinner eller gadenet i et bestemt område. Til andre tider kan de tale i lange monologer om disse emner.

Senere i skolealderen viser deres vanskeligheder sig ved manglende talent for at skabe venskaber, selv om de ønsker det. De kan uden at mærke det selv utilsigtet støde andre fra sig, eller de kan virke så pudsige at de udsættes for mobning.

Især i ungdomsårene vil de sociale vanskeligheder kunne markere sig ret akut ved de stærkt øgede krav om frigørelse fra forældrene, som de selv og omverdenen, måske også forældrene selv forventer, men som de ikke kan honorere. 

 Hyppighed 

 Det formodes at ca. ½% af alle børn i skolealderen lider af Aspergers syndrom. Der er som ved autisme flere drenge end piger med sygdommen. 

 Årsagsforhold 

 Genetiske forhold antages at være af særlig betydning for at syndromet opstår. Det skønnes at skyldes de samme genetiske faktorer, som ligger bag autisme. Dog er der ved Aspergers syndrom sjældnere forekomst af de forskellige former for hjerneorganisk belastning, som man oftere finder ved autisme. Således er der også sjældnere epilepsi end ved autisme. 

 Forløb 

 Der kan let opstå psykiske kaosreaktioner hos unge med Aspergers syndrom hvis de kastes ud i situationer, der kræver markant mere social adaptationsevne end de har muligheder for at honorere, og som der ikke tidligere i barndommen har været krævet af dem. Disse tilstande vil ofte kunne opfattes som psykotiske, men vil sjældent indebære hallucinationer, men kan oftere fremtræde som affektive eller paranoide tilstande. De paranoidt prægede tilstande er dog ikke så systematiserede som ved de egentlige paranoide psykoser og ved skizofreni, og de kan ofte dæmpes ved at skærme den unge med Aspergers syndrom mod uoverskuelige psykologiske og sociale ydre krav og impulser.

Enkelte psykotiske reaktioner i ungdomsårene kan imidlertid være mere vedvarende, f.eks. i form af depressive reaktioner. Overgang fra Aspergers syndrom til skizofreni er set, men er næppe særlig hyppig i gruppen af unge med Aspergers syndrom generelt, altså hvis man også tager med i betragtning den store gruppe af unge med Aspergers syndrom, der ikke henvises til en psykiatrisk klinik.

Det amerikanske diagnosesystem, DSM-IV, beskriver at der kan være vanskeligheder ved at skelne mellem Aspergers syndrom og de former for skizofreni, der er uden alvorlige symptomer på en psykotisk tilstand, f.eks. uden hallucinationer og tankepåvirkningsoplevelser. For at skifte diagnose fra Aspergers syndrom i barnealderen til skizofreni i voksenalder, bør der være opstået svære symptomer på skizofreni, som f.eks. hallucinationer og tankepåvirkning. 

 Behandling 

 Som ved andre psykiske lidelser er tidlig diagnostik af stor betydning, dels for forældrenes muligheder for at forholde sig hensigtsmæssigt til barnets særpræg, dels for at sikre at barnet mødes med en særlig pædagogisk strategi i børnehave, og især senere i skolen med en blanding af hensyntagen og krav, der imidlertid skal stilles på en hensigtsmæssig måde.

I skolen vil nogle børn med Aspergers syndrom kunne integreres i normale klasser, hvis disse er med lille klassekvotient, med særlig hensyntagende lærere, og mulighed for at lærerne kan få vejledning. Ellers vil det ofte være bedst, hvis børnene kan komme i en specialklasse med børn med samme vanskeligheder, med den særlige ekspertise lærerne i disse klasser vil have på området.

I ungdomsårene kan man frygte betydelige vanskeligheder ved at finde en balance mellem den unges trang til selvstændighed, og de faktiske muligheder for at kunne klare kravene. Hvis syndromet har været kendt siden barndommen går det erfaringsmæssigt nemmere at få tilslutning fra den unge selv for en form for beskyttet liv for den unge, med vejledning fra forældre og professionelle vejledere. Nogle unge finder en fremtid i en beskyttet boenhed med beskytte arbejde, andre i egen lejlighed, men med supervision fra en vejleder. Unge, hvis lidelse ikke har været erkendt tidligere vil ofte være de sværeste at hjælpe netop i ungdomsårene, og overfor dem er det særlig vigtigt at opbygge en alliance med såvel den unge som med familien om en realistisk planlægning af fremtiden.

Jobtræning eller med et bedre ord erhvervsmæssig træning, kan være en betydningsfuld metode til at fremme adaptationsevne i en arbejdsmarkedssammenhæng for unge med Aspergers syndrom.

Medicinsk behandling er ikke så betydningsfuld generelt, men ved optræden af psykotiske tilstande og sværere depressive reaktioner i ungdomsårene bør medikamentel behandling benyttes. I de seneste år har der været voksende interesse for de såkaldte "lykkepiller", SSRI-præparaterne, i behandlingen af Aspergers syndrom, især ved svære og subjektivt generende ritualer og tvangssymptomer. 

Relevante emner

 Depression