- Acne
- Adfærdsforstyrrelser
- Adrenogenitalt syndrom
- Affektanfald
- AIDS og HIV-infektion
- Akutte ledbåndsskader i anklen.
- Aldersrelateret læseblindhed
- Alzheimers sygdom
- Angina pectoris
- Angst og neuroser
- Angst
- Ankelskader
- Apopleksi, hjerneblodprop
- Apopleksi, hjerneblødning
- Aspergers syndrom
- Astma
- Astma hos børn
- Astmatisk bronchitis
- Atopisk eksem (voksne)
- Atrieflimren
- Autisme
- Ballonudvidelse af kranspulsårer
- Bells Parese (ansigtslammelse)
- Bihulebetændelse
- Blindtarmsbetændelse
- Blindtarmsbetændelse, børn
- Blodansamling (Kefalhæmatom )
- Blodforgiftning (hos nyfødte)
- Blodmangel / jernmangel
- Blodprop i hjertet
- Blærekræft
- Borreliainfektion (Skovflåt)
- Bronkitis
- Brud af bådknoglen i håndroden
- Brud på knoglerne under storetåens grundled
- Brystkræft
- Bugspytkirtel
- Bygkorn
- Børne- og ungdomspsykiatri
- Børneeksem
- Børnegigt
- Børnemishandling og omsorgssvigt
- Børneorm
- Børnesår
- Calve-Legg-Perthes sygdom
- CMV infektion
- Cystisk fibrose
- Cøliaki (glutenintolerens)
- Delvis overrivning af achillessenen
- Demens
- Depression
- Depressioner
- Dexa-skanning, osteodensitometri, BMD-måling
- Diabetesretinopati (nethindekomplikationer pga. sukkersyge)
- Dialyse
- Diarré
- Diskitis
- Downs syndrom
- Duchenne Erbs paralyse
- Dværgvækst - Achondroplasi (Chondrodystrofi)
- Elektiv mutisme
- Endetarmen
- Endoftalmit
- Enkoprese/manglende tarmkontrol
- Epikriser
- Falsk strubehoste
- Feberkramper
- Fibersprængning
- Fnat
- Fobier
- Fodvorter
- Forhudsforsnævring
- Forhøjet kolesterol
- Forkølelse
- Forkølelsessår
- Forreste ledbåndsskade i anklen (Syndesmose-Ruptur)
- Forstoppelse
- Forstuvet ankel
- Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (DAMP)
- Fragilt X-syndrom
- Fåresyge
- Galaktosæmi
- Giardia-infektion
- Glaukom - Grøn stær
- Godartet forstørrelse af prostata
- Grænsepsykoser
- Grå stær (Katarakt)
- Guillain-Barrès syndrom (Polyradikulitis)
- Gulsot hos spædbørn
- Gylp
- Halsbetændelse
- Hand-, foot- and mouth-disease
- Helvedesild
- Herpangina
- Herpesbetinget mundbetændelse
- Hirschsprung`s sygdom
- HIV - AIDS
- Hjerneblødning
- Hjernerystelse
- Hjerte-karsygdomme (forårsaget af åreforkalkning)
- Hjertekrampe (angina pectoris)
- Hjertestop
- Hjertesvigt
- Hofteskred
- Hovedpine
- Hugormebid
- Hydronefrose
- Hæmorider
- Hævelse af slimsække omkring knæet
- Impotens
- Indvendig ledbåndsskade i anklen (indvendig ankelforstuvning/Distorsion)
- Infantil autisme
- Inflammation i underarmens sener
- Influenza
- Influenza, børn
- Irritation af skinnebenets knoglehinde
- Karakterafvigelser
- Kartageners syndrom
- Kighoste
- Klinefelters syndrom
- Knogle/brudskade på ledflade i anklen (Osteochondritis dissecans)
- Knoglebetændelse
- Knoglebrud i anklen (Malleol-frakturer)
- Knoglebrud i håndleddet
- Knoglebrud i mellemhånden
- Knoglebrud på underarmen
- Knogleskørhed eller osteoporose
- Kondylomer / kønsvorter
- Kontakteksem (voksne)
- Kontaktlinser
- Kronisk instabilitet af ankel og fod (Ligament-insufficiens)
- Kronisk tarmbetændelse
- Kryptorkisme
- Kræft i brystet
- Kræft i bugspytkirtlen
- Kræft i de ydre kvindelige kønsorganer
- Kræft i endetarmen
- Kræft i huden
- Kræft i leveren
- Kræft i livmoderen
- Kræft i lymfeknuderne
- Kræft i mavesækken
- Kræft i nyrerne
- Kræft i prostata
- Kræft i spiserøret
- Kræft i struben
- Kræft i testikler
- Kræft i tyktarm og endetarm
- Kræft i urinblæren
- Kræft i æggestokken
- Kyssesyge (Monoucleose)
- Kyssesyge / kirtelfeber
- Ledbetændelse (bakteriel)
- Leddegigt
- Ledinfektion (reaktiv)
- Ledskred af knæskallen
- Legionærsyge
- Leverkræft
- Livmoderkræft
- Lungebetændelse
- Lungekræft
- Lus (hovedlus)
- Lussingesyge / Den 5. børnesygdom
- Lymfeknudekræft
- Lyskebrok
- Lyskebrok , børn
- Lyskeskader
- Læbe-ganespalte
- Lænderygsygdomme
- Malaria
- Malignt melanom i bageste regnbuehinde
- Malignt melanom i huden - hudkræft
- Mani
- Marfans syndrom
- Maveinfektion
- Mavekræft
- Maveportsforsnævring
- Mavesår
- Medfødt Klumpfod
- Medfødte hjertefejl, børn - AORTASTENOSE (forsnævring svarende til udløbsdelene af hovedpulsåren)
- Medfødte hjertefejl, børn - ATRIE-SEPTUM-DEFEKT- hul i forkamrens skillevæg
- Medfødte hjertefejl, børn - A-V COMMUNE (fælles åbning mellem forkamre og hjertekamre)
- Medfødte hjertefejl, børn - bevaret/åbentstående Ductus arteriosus
- Medfødte hjertefejl, børn - COARCTATIO AORTAE (forsnævring af hovedpulsåren)
- Medfødte hjertefejl, børn - HYPOPLASTISK VENSTRE VENTRIKEL SYNDROM
- Medfødte hjertefejl, børn - PULMONALSTENOSE (forsnævring svarende til udløbet af lungepulsåren)
- Medfødte hjertefejl, børn - STENO FALLOTS TETRALOGI
- Medfødte hjertefejl, børn - TRANSPOSITION (ombytning af de store kar)
- Medfødte hjertefejl, børn - VENTRIKEL-SEPTUM-DEFEKT - hul i hjertekamrens skillevæg
- Mellemørebetændelse
- Meningitis
- Meningitis, børn
- Meniskskade i knæet
- Molluskler
- Muskeloverrivning i læggen
- Myksødem (mangel på skjoldbruskkirtel hormon)
- Mæslinger
- Navlebrok
- Navlegranulom
- Nefrotisk syndrom
- Neglesvamp
- Neurofibromatose (recklinghausens sygdom)
- Nyrekræft
- Nyresten
- Nyresvigt - nedsat nyrefunktion
- Nyretransplantation
- Nøddeknækker-ankel (os trigonum)
- Optikusneurit - betændelse i synsnerven
- Osteoartrose i hoften – slidgigt i hoften
- Osteoartrose i knæet - slidgigt i knæet
- Osteogenesis imperfekta (glasknogler)
- Osteoporose eller knogleskørhed
- Overrivning af musklerne på forsiden af låret
- Parkinsons syge
- Polypper
- Prostataforstørrelse
- PSA passer på prostata
- Psoriasis
- Psykoser
- Pubertet, for tidlig, børn
- Pubertet, forsinket, børn
- Rachitis
- Rejsediarré
- Ringorm
- Rosen
- RS-virus
- Rygmarvsbrok
- Røde hunde
- Schønlein-henochs purpura / allergisk purpura
- Seneskader omkring anklen
- Senfølger til ankelforstuvninger
- Sengevædning
- Skader i lægmuskulaturen
- Skader på senen til læggens dybe muskel - Tibialis Posterior
- Skader på storetåens lange bøjesene
- Skader på udvendige ankelsener (seneskred og overrivning)
- Skarlagensfeber
- Skizofreni
- Skoldkopper
- Slimsæks-inflammation ved hælbenet
- Smerter ved achillessenens hælfæste
- Småbørnsdiarré
- Spiseforstyrrelser - Anorexia nervosa
- Spiseforstyrrelser - Bulimia nervosa
- Spiseforstyrrelser - Psykogen overvægt / trøstespisning
- Spiserøret
- Sports/fodbold-ankel
- Stofmisbrug og HIV/AIDS.
- Strubekræft
- Strubelågsbetændelse
- Sukkersyge
- Svamp
- Svamp i skridtet
- Syfilis
- Tarminvagination
- Testikel torsion
- Testikelkræft
- Tics
- Tinnitus
- Torticollis
- Total overrivning af achillessenen
- Tourettes Syndrom
- Toxoplasmose (Haresyge)
- Transportsyge
- Tre-dages-feber / den 6. børnesygdom
- Trælår
- Træthedsbrud i foden
- Træthedsbrud i underbenet
- Trøske
- Tuberkulose
- Tuberøs sclerose
- Turners syndrom
- Tvangstanker og tvangshandlinger (OCD)
- Tyktarm
- Udviklingshæmmede - psykiske forstyrrelser
- Udviklingshæmmede børn og unge
- Unormal høj vækst
- Urinvejsinfektion
- Vandladningsforstyrrelser (om dagen)
- Voksnes stofmisbrug og afhængighed
- Vuggedød (= pludselig uventet spædbarnsdød)
- Væksthæmning (for lav højdevækst)
- Æggestok
- Øjenbetændelse
- Ørepine
- Åreknuder
|
MARS - Medicinsk faktadatabase Hvad er årsagen til impotens ? | Forstyrrelser i blodcirkulationen til penis er den hyppigste fysiske årsag til impotens eller det man kalder erektil dysfunktion (ED)
For at en mand skal få en anvendelig erektion skal blodforsyningen til penis øges mindst 20 gange, derfor er blodcirkulationen en sårbar funktion.
Der kan komme for lidt blod til penis pga. karfortrængninger eller der kan være problemer med at få blodet til at blive i penis's svulmelegemer. Ikke sjælden forligger begge fejl samtidig.
Hormonelle forstyrelser er i 10 -20% af tilfældene årsagen.
I mange tilfælde bidrager også psykologiske faktorer til ED. Desuden er uanset grundårsagen næsten altid sekundære psykologiske faktorer med i billedet. Se nedenfor.
Med stigende alder øges risikoen for at man rammes af ED, specielt for den som har været eller er ryger, har en hjerte/karsygdom eller har sukkersyge.
Ikke sjældent er det medicin eller kirurgiske indgreb, der forårsager eller bidrager til patientens ED.
Hos hovedparten af mænd er der flere årsager til ED.
ED behøver ikke nødvendigvis være et stort problem. Først når der en ubalance mellem lyst og formåen hos et par, er ED et problem. Sandsynligvis indpasser mange sig til den andens lyst og formåen. | | Lyst | Mangel på lyst er kvindens hyppigste seksuelle problem. Det kan også ramme mænd. Mangel på mandligt kønshormon giver som regel manden mangel på lyst. Man kan også have problem med lysten uden at der findes nogen kropslig årsag. F.eks. synes en partner med større lyst og krævende seksualitet at kunne nedsætte den andens lyst. Dette fænomen ser man hos begge køn. Besvær med at få erektion kan gøre at mandens lyst reduceres, men den kommer som regel oftest tilbage med erektionen. | | Mandens reaktion på impotens | Mænd med ED undgår gerne deres partner sandsynligvis pga. frygt for at mislykkes, hvilket er en skam i den mandlige verden. For at slippe for at komme i en seksuel situation og risikere at mislykkes, kan manden undgå at tale med partneren, udgå kropskontakt, aldrig give en kompliment og forsøge at slippe for at komme i intime situationer ved f.eks. ikke at gå i seng samtidig. Visse mænd skaber en konflikt eller bliver ondskabsfulde for at sikre sig at partneren ikke tør tage fysisk kontakt med ham. Manden kan også drikke sig beruset de aftener, oftest i slutningen af ugen, da han ved at partneren måske er interesseret i sex. Mange mænd har ikke mod til at afsløre deres ED af frygt for at hustruen skal forlade ham, hvis hun få at vide, at han er impotent.
En svigtende erektion bidrager sjældent til at en god relation afbrydes, men en opførsel som kan tolkes som manglende interesse, ja til og med modvilje, kan gøre partneren ked af det. Kærligheden kan findes, men frygten for at mislykkes kan være større. Ofte har begge parter i et parforhold det psykisk dårligt, når manden har ED.
Den som tør afsløre sin impotens og søge hjælp for det, vinder på det. | | Behandling af impotens | Behandling af ED kan påbegyndes uden at man kender årsagerne til den.
Parret bør have et ønske om seksuelt samliv og helst føle tillid til hinanden inden behandlingen påbegyndes.
Det kan være skadeligt at behandle en ED, dersom relationen er dårlig.
Der kan være lettere at tale om ED og dens konsekvenser, når der findes en tredje neutral person tilstede, som har erfaring med behandling af par med ED.
Mange gange er det nok med et møde, for at parret skal kunne fortsætte med selv at tale om problemerne og finde hinanden igen.
En let forstyrrelse af mandens erektionsformåen kan for den kvindelige partner til og med være positiv. Manden skal have længere stimulering inden hans erektion bliver tilstrækkelig god for at kunne gennemføre et samleje. Dermed bliver forspillet længere, hvilket kvinden kan behøve.
Det er en fordel om patienten /parret involveres i valget af behandling. Fungerer den første metode ikke, kan lægen mere aktivt styre terapien mod andre metoder, som han af erfaring ved har større chance for at fungere. Hvis lægen ikke med nogen af de metoder som han behersker, lykkes med at genskabe erektionsformåen er det på tide at sende patienten videre til en specialist. Den billigste medicinske måde at genskab erektionen på, er at indtage en tablet - Viagra. Viagra øger ikke lysten og giver ikke erektion hos en mand, som ikke føler seksuel lyst.
Ved en seksuel stimulering frigiver kroppen specifikke blodkarudvidende substanser, som øger blodtilførslen til penis, hvilket giver en frisk mand erektion.
Disse karudvidende substanser nedbrydes af visse specifikke enzymer. Når Viagra hæmmer disse nedbrydende enzymer, forstærkes de karudvidende substanser, hvorfor de fleste mænd med ED kan få en anvendelig erektion efter indtagelse af Viagra - men kun hvis han oplever seksuel stimulering og lyst.
Erfaringen viser, at mænd med manglende lyst ofte bliver skuffet over Viagra. Disse foretrækker mediciner, som kan skabe erektion uden krav på tilstedeværelse af lyst og seksuel stimulering. Sådanne mediciner tilføres direkte til penis. Selv mænd med sværere kropslige defekter kan anvende lægemidler, som injiceres i penis eller tilføres penis via urinrøret.
Ethvert lægemiddel har sine indikationer og kontraindikationer. Ved de allersværeste kropslige forstyrrelser kan erektionen genskabes ved hjælp af et såkaldt penis implantat. Dette gøres ved en operation, som tager ca. 1 time. Ca. 2% af alle mænd med ED er nødt til at få foretaget et sådan indgreb for at kunne fungere seksuelt.
Seksualrådgivning eller sexologisk psykoterapi kan med fordel anvendes i kombination med ovenstående medikamenter. Når psykologiske eller sociale årsager til ED dominerer, er seksualrådgivning at foretrække. Det gælder såvel enlige mænd som par. |
|
|