Traumemekanisme

De fleste knoglebrud i anklen opstår efter vrid af foden ud- eller indad, samtidigt med at foden drejes. Femoghalvfems procent af disse brud har afhængig af, hvordan foden drejes i skadesøjeblikket, et karakteristisk udseende og inddrager ankelknoerne (malleol-frakturer), og samtidig sker der hyppigt en overrivning af nogle bestemte ledbånd omkring anklen.
De almindeligste knoglebrud er illustreret i Figurerne til . Romertallene refererer til den rækkefølge, hvori knogle eller ledbåndsskaden opstår, og afhængig af kraften i traumeøjeblikket kan skaden inddrage en eller flere af de viste strukturer, d.v.s. en skade kan være grad 1 og inddrager kun strukturen markeret med romertal I, eller grad 4, og inddrager da alle strukturer benævnt fra romertal I til IV.
Når knoglen knækker kan det ofte høres, og der opstår en kraftig smerte. Der vil normalt være mange smerter ved forsøg på at støtte på foden. Er skaden meget alvorlig kan man ske knoglerne forskudt i forhold til hinanden.
I nogle tilfælde kan der ved forvridning af foden ske en afrivning af et lille knoglestykke istedet for overrivning af et ledbånd, dette vil være omtalt under ligamentskader.

Symptomer

Det gør ondt at stå på foden, ligesom der er smerter ved opadbøjning af foden. Der kommer hurtigt hævelse over og omkring ankelknoen og ved tryk direkte over ankelknoen udløses smerter. Tager man fast om hælfoden og trykker denne ud eller ind mod ankelknoerne, vil det udløse smerter, hvis der foreligger et brud af disse (kaldes indirekte ømhed). Efter kort tid vil man se en blålig misfarvning af huden, som følge til blødningen fra bruddet i knoglen.

Behandling

Den akutte behandling følger RICE-princippet. Personen må ikke støtte på benet, som skal holdes højt. Hvis der ikke er synlig forskydning af knoglerne, anlægges en let komprimerende forbinding og der køles med is udenpå forbindingen. Ses der en skarp knoglekant, skal man undlade kompression, og i stedet kun lejre benet højt og stabilt. Personen skal straks transporteres til skadestue.
På sygehuset vil man tage et røntgenbillede, og behandlingen vil afhænge af, hvilken skade der er sket. Det hyppigst forekommende brud er i den udvendige ankelkno. Hvis der er en forskydning under 1,5 mm mellem de to knogleender, vil man ofte behandle med en gips eller en anden form for stabiliserende bandage i 6 uger, hvor man de sidste 3 uger må støtte på foden. Er der en større forskydning i den udvendige ankelkno eller drejer det sig om et af de andre knoglebrud, er det normalt nødvendigt at operere. Operationen skal sikre at knoglerne kommer til at sidde rigtigt i forhold til hinanden, og dermed at belastningen i anklen bliver korrekt. Dette kan ske på forskellig måde med specielle skinner, skruer og/eller ståltråd og stålsøm, Figur viser et eksempel.

Rehabilitering

Er knoglebruddet ophelet tilfredsstillende, vil man kunne belaste fuldt efter 6 uger. Bevægeligheden og styrken trænes primært med aktive og passive op-ned øvelser af anklen, der trænes på cykel og med svømning samt løb i vand. Der skal frem til 3 måneder efter skaden (eller sålænge der er hævelse) anvendes komprimerende ankelbandage om dagen. Styrkeøvelser med gummibånd kan straks begyndes, men træning på kuglebræt bør vente 3-4 uger. Løbeaktivitet bør tidligst begynde 10-12 uger efter skadens opståen. Tilbagevenden til sport vil i ukomplicerede tilfælde, dvs. mindre alvorlige brud, som er ophelede og hvor knoglerne sidder korrekt, kunne forventes efter 3-5 måneder. Dette under forudsætning af, at optræningen er forløbet regelret, og der ikke er smerter eller hævelse.

Prognose

En del alvorligere ankelbrud går igennem brusken indeni leddet og der kan forekomme et “spring” i ledfladen. Er dette tilfældet, er prognosen dårlig mht. til videre sport, og i alle tilfælde bør man konsultere en ortopædkirurgisk specialist.
Er det et isoleret ankelbrud i god stilling gennem den ud- eller indvendige ankelkno, vil man normalt kunne fortsætte sine sportsaktiviteter, som anført ovenfor.