På en måde er denne artikels titel misvisende, for de fleste mavesår er ikke lokaliseret til maven – men til tolvfingertarmen. Tolvfingertarmen er det korte stykke tarm, der forbinder maven med den egentlige tyndtarm, og hvori galdesaften og sekretet fra bugspytkirtlen bliver afgivet. Der er indenfor de senere år fremkommet ny viden om mavesår, hvilket har øget forståelsen for nogle af de mekanismer, der ligger bag udviklingen af et mavesår.

Tidligere mente man, at tilstedeværelsen af mavesyre var afgørende for, om et sår kunne udvikles – men det var uklart, hvordan syren deltog i denne proces. For ofte fandt man kun et sår, selvom syren var over hele maveslimhinden. Derfor søgte forskere verden over efter en forklaring på, hvordan maveslimhinden og slimhinden i tolvfingertarmen lokalt kunne svækkes, således at syren kunne anrette skade. For normalt er slimhinden beskyttet mod den meget kraftige mavesyre, der har en ph.-værdi på 1-2, hvilket svarer til ph.-værdien for saltsyre. Beskyttelsen af slimhinden skyldes en blanding af sukkerholdige proteiner og bikarbonat (HCO3).

Definition:

Et mavesår er en læsion af et afgrænset område af slimhinden i maven eller i tolvfingertarmen (ofte i den første del af denne). I bunden af såret kan der ses størknet blod eller fibrin (materiale som organismen producerer for at standse blødning).

Hvilke symptomer ?

Sår i tolvfingertarmen:

Smerter er det hyppigste symptom. Men det er ikke i alle tilfælde, at et mavesår debuterer med smerter. Det er altså muligt at have et mavesår i lang tid, uden at have smerter. Smerterne mærkes ofte i den øverste del af maven, lige under ribbenene. Nogle gange er de lokaliseret i området mellem navlen og ribbenene. Smerterne kommer ofte nogle timer efter, at man har spist, og de aftager ofte, når man spiser. Smerterne kan være ledsaget af kvalme og sure opstød.

Hvis smerterne ændrer karakter til at blive konstante og ikke forsvinder, når man spiser eller tager syreneutraliserende midler, så kan der være tale om at tilstanden er blevet kompliceret ved, at der er gået hul på maven.

Blodig opkast og blod i afføringen ses i 10-20% af tilfældene. Et mavesår der bløder kraftigt giver afføringen et specielt udseende, lugt og konsistens, kaldet melæna. Melæna er en sort glinsende og grødet afføring, med en kraftig og karakteristisk lugt. Det betyder altså, at et blødende mavesår ikke gør afføringen rød – men derimod sort. Sort afføring ses også, når man spiser mange jerntabletter, men i de tilfælde er både konsistens, udseende og lugt anderledes.

Sår i maven:

Smerterne er igen hyppigt forekommende men er mere ukarakteristiske, dog er de fleste lokaliseret øverst i maven.

Kvalme og opkastning kan forekomme.

Hyppighed og risiko:

Ca. 10% af os alle vil på et eller andet tidspunkt i vores liv opleve at få et mavesår. Der opstår ca. 6.500 nye tilfælde af sår i tolvfingertarmen og ca. 2.000 nye tilfælde af sår i maven om året. Sårene opstår hyppigst fra 55 år alderen.

Årsager til mavesår:

Helicobacter pylori:

Tidligere fik stress og kaffe skylden for udviklingen af et mavesår, men der er ikke videnskabelig dokumentation for denne sammenhæng. Det er der derimod for bakterien Helicobacter pylori andel i uviklingen af et sår. Hos ca. 95% af patienter med sår i tolvfingertarmen ses infektion med helicobacter pylori, mens det ses hos ca. 75% af patienterne med sår i maven.

Hos de mennesker hvor det påvises, at de er inficeret med bakterien, ser man en fire gange øget risiko for udvikling af at mavesår. Men alligevel er det kun 15-20% af de inficerede, der udvikler et sår. Så selvom bakterien er involveret, så er den ikke alene afgørende, andre faktorer spiller også ind. Men endnu er der ikke helt klarhed over hvilke og hvordan de virker på uviklingen af et sår.

Bakterien giver anledning til infektion i slimhindens overflade, hvilket medfører, at slimhinden svækkes. Det sker bl.a. ved at afgivelsen af bikarbonat nedsættes. Endvidere øger de syreproducerende celler deres syreproduktion.

Forekomsten af Helicobacter pylori hos danskere er stigende med stigende alder – men det skyldes, at risikoen for at blive smittet som barn var væsentlig større for årtier siden, end den er i dag. Derfor er antallet af mennesker i Danmark, der er smittet med bakterien blevet mindre gennem årene og chancerne for at holde bakterien ude, hvis medicinen kan nedkæmpe bakterien, er meget store. Risikoen for at blive smittet igen er således mindre end 1%.

Medicin:

Smertestillende midler som acetylsalicylsyre (f.eks. Albyl, Magnyl og Idotyl) og midler indenfor den såkaldte NSAID-gruppe (f.eks. Ibuprofen, Voltaren, Bonyl og andre) øger risikoen for udvikling af sår, fordi medicinen svækker slimhindens modstands kraft. Men alligevel er det kun de færreste af brugerne af denne medicin, der udvikler et sår, fordi de fleste er i stand til at igangsætte kompensatoriske mekanismer, således at slimhinden bevarer sin beskyttende evne.

Rygning:

Rygning øger risikoen for udvikling af sår

Syredannende kræft:

I sjældne tilfælde ses en kræftknude der producerer hormonet gastrin, der medfører en øget produktion af mavesyre. Denne tilstand kaldes for Zollinger-Ellison syndrom.

Øget risiko hos slægtninge:

Sår ses at hobe sig op hos familier – men forklaringen herpå kendes ikke.

Komplikationer:

Blødning

Perforation – dvs. at der går hul på maven eller tarmen. Risikoen er ca. 0,1% pr. år.

Pylorus stenose – forsnævring af en del at maven, der munder ud i tolvfingertarmen. Kan ses når et mavesår er lokaliseret tæt på denne udmunding.

Behandling:

I dag er behandlingen langt overvejende medicinsk. Den består en kombination af syrenedsættende medicin og antibiotisk behandling, der skal udrydde bakterien. Alle der har fået påvist, at de har infektion med Heliobacter Pylori skal behandles med en kombination af syrehæmmende medicin og to forskellige antibiotiske midler. Behandlingen trækker sig over 1-2 uger og man bør kontrolleres efter 6 - 8 uger.

I dag er det meget sjældent at lægerne griber til et operativt indgreb – det kan dog blive nødvendigt, hvis en patient indlægges med et kraftigt blødende mavesår eller der er sket en perforation som ovenfor nævnt. Det kan også blive nødvendigt at behandle en pylorus stenose.

Forebyggelse:

Reducere forbruget af tobak og cigaretter

Hvis du får medicin som acetylsalicylsyre-præparater eller midler hørende til NSAID-gruppen, så bør dosis nedsættes, hvis du tidligere har haft mavesår eller mavesårslignede symptomer.


Jan Andreasen, læge & journalist

Kilde: Medicinsk Kompendium, Ib Lorenzen, Gunnar Bendixen & Niels Ebbe Hansen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk