Hvad er nefrotisk syndrom ?

Nefrotisk syndrom er en sygdom i nyrerne. I langt de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til at nyrerne bliver utætte (se senere), men i nogle tilfælde opstår nefrotisk syndrom fordi immunforsvaret begynder at nedbryde celler i nyrerne i den tro, at det er et fremmedlegeme, der skal bekæmpes.
Nyrerne bliver utætte, og de store molekyler (proteinerne) som ellers skulle blive i kroppen, ryger ud med urinen. På den måde kommer proteinerne til at mangle i blodbanen. Dette medfører at der opstår en forskydning af trykkene, hvilket får vandet til at sive ud af blodbanen og ud i vævet. Derved kommer barnet til at mangle vand i blodbanen og får samtidig væskeophobninger i vævet (ødemer).
Det kræver medicinsk behandling at stoppe denne proces.
Nefrotisk syndrom kan også opstå i efterforløbet af andre sygdomme, som f.eks. Schönlein- Hennoch's sugdom.

Hvem kan få nefrotisk syndrom ?

Nefrotisk syndrom rammer oftest børn under skolealderen. Hvert år rammes ca.20 børn af sygdommen. Det er hyppigst drenge der rammes.

Hvilke symptomer ses ved nefrotisk syndrom ?

Sygdommen begynder ofte snigende med ødemer.
Barnet bliver hurtigt præget af ødemer, væskeansamlinger i vævet. Disse er ofte mest udtalt i ansigtet.
Vægten øges, som følge af ødemerne.
Barnet er træt, blegt og får dårlig appetit.
Nogle børn klager over mavesmerter.
Urinen er sparsom og nogle gange skummende og uklar.

Hvordan smitter nefrotisk syndrom ?

Det er ikke smitsomt.

Hvordan behandles nefrotisk syndrom ?

Nogle børn skal behandles en gang og så bliver de raske. Andre skal behandles gennem hele deres barndom.
Den mest anvendte behandling er binyrebarkhormon. Det gives som en længere kur i høj dosis. De fleste børn bedres på denne behandling i løbet af få uger. Derudover anvendes forskellig medicin med virkning på immunforsvaret.

Prognose

Nogle børn bliver hurtigt raske igen, men for en lille del bliver det en kronisk sygdom, som skal behandles igennem hele barndommen. Langt de fleste vokser sig fra sygdommen i puberteten.