Torticollis er en drejet eller skæv hals. Det skal forstås på den måde, at hovedet spontant sidder drejet mod den ene side. Baghovedet er roteret mod skulderen og den ene kind er løftet lidt. Det får ansigtet til at se skævt ud. Hos nyfødte børn ses denne tilstand ikke helt sjældent. Det er en muskulær tilstand. Den skyldes, at der under fødslen kommer en blødning i den store skrå halsmuskel, kaldet muskulus sternokleidomatoideus. Blødningen i musklen ødelægger lidt af muskelvævet og i stedet dannes stramt ueftergiveligt bindevæv. Derfor bliver musklen lidt stram på den ene side, og ansigtet drejer mod den ”syge ” side. I meget sjældne tilfælde kan torticollis også opstå på grund af lymfeknuder eller svulster på halsen.
Hvem kan få torticollis ?
Det kan i princippet alle børn få. Særligt udsatte er børn, der fødes ved sædefødsel, hvor hovedet under den sidste del af fødslen ofte skal hjælpes ud. Ligeledes er meget store børn mere udsatte, fordi fødslen ofte er mere vanskelig og kan føre til forskellige former for hjælp med risiko for stræk på halsen.
Hvilke symptomer ses ved torticollis ?
I løbet barnets første leveuger udvikles en olivenstor bule i den nederste tredjedel af den store halsmuskel.
Det er dog ikke altid at denne bule kan mærkes.
Barnets hoved er drejet mod den ene side.
Som ugerne går, bliver det sværere og sværere at rette hovedet op.
Barnet skriger og det går ondt at strække halsen ud.
Ansigtet kan fremstå skævt og asymmetrisk udviklet.
Hvordan smitter torticollis ?
Det er ikke smitsomt.
Hvordan behandles torticollis ?
Det er vigtigt at erkende tilstanden tidligt, så man kan behandle den. Behandlingen består i at lave udstrækkende øvelser, så den syge stramme muskel langsomt kan strækkes ud. Forældre skal lære disse øvelser af en fysioterapeut med særlig forstand på børn. Hvis man kommer i gang tidligt er prognosen god. Enkelte børn bliver opereret i 2 - 3-års alderen, men det er kun, hvis tilstanden har stået på meget længe uden behandling.
Prognose